torsdag den 8. januar 2009

Hollændere og tyskere

Mon ikke vi allesammen har et eller andet folkefærd vi har noget imod?! I min barndom var der fælles dansk aversion imod tyskere. Det tror jeg har ændret sig med årene. Mange hollændere vil gerne vende øjne af tyskerne og det er der mange forskellige årsager til. For mine svigerforældre er det oplevelser fra 2. verdenskrig der ikke kan glemmes. Andre synes bare de fylder for meget, de finder dem brovtende og grovædene og alt muligt andet.
Jeg har en slem vits der siger en del om forholdet. Men læs den med det hollandske glimt i øjet!

En belgier, en tysker og en hollænder var taget til fange i Irak efter Golf krigen og blev stillet for Saddam Hussein som ville udmåle en straf. Efter en kort proces blev alle 3 idømt 10 stokkeslag hvorefter de ville få deres frihed. Hussein sagde til dem: Fordi I er europæere skal I få et ønske opfyldt før I modtager stokkeslagene. Så belgieren sagde: Isåfald ønsker jeg at få en måtte bundet på ryggen. Det fik han og modtog derefter de 10 stokkeslag og overlevede på grund af måtten. Så var det tyskerens tur og han sagde: Jeg vil gerne ha en madras bundet på ryggen. Det fik han og de 10 stokkeslag føltes ikke så slemt. Nu kom turen til sidste mand. Saddam Hussein så på ham og sagde: Fordi du er hollænder vil jeg give dig 2 ønsker opfyldt. Hollænderen svarede: Så ønsker jeg at jeg får 20 stokkeslag. Hussein så underligt på ham og spurgte undrende: Og hvad er så dit andet ønske? Hollænderen svarede: At tyskeren bliver bundet op på ryggen af mig.....................

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar