fredag den 26. oktober 2012

Lidt sniksnak fra Holland

Efter 1 uge i Danmark og 4 uger med gæster måtte jeg lige sunde mig og falde tilbage i vante gænger med Henk; tror jeg er ved at være der nu...

Min mor og jeg var på småture men det blev ikke det helt store pga helbredet; min mor fik ondt i hoften af at blive trukket rundt af mig... synd, men det går da heldigvis bedre nu.
Lidt blev det til. Når Henk havde fri tvang jeg ham til at køre os rundt og vise os omgivelserne, min mor elsker de hollandske huse med krimskrams på og byen Monster (yep, det hedder den!) har et fantastisk udvalg af den slags huse. Desværre fik jeg ikke taget nogen billeder som bevis... jeg ved ikke hvorfor men jeg glemte mit kamera hver gang vi var på tur.
Til gengæld har jeg hugget disse billeder på internettet
Det er lille Holland se fra vandsiden fra en Satellit.Jeg bor ca under 'Zuid Holland'

En af dagene skinnede solen fra næsten skyfri himmel (!!) jojo... så vi strøg afsted til stranden for at gå en tur i blæsten og drikke en kop kaffe. Det var en dejlig oplevelse at gå der på en halvtom strand og blive blæst igennem. Vi kom forbi et af mine yndlings skilte:
Bemærk hvordan man staver til Shanghai på hollandsk.


Vi gik et par ture i Delft som altid er spændene hvis bare vejret arter sig og der ikke er for mange turister. Vi løb ind i en af byens berømtheder, Bob, han er et svin men alle elsker ham alligevel. Han lider indimellem af nøkker og gider ikke hilse selvom man fedter for ham, men så'n er det jo tit med kendisserne, ik'?!

Bob går tur i Delft hver dag sammen med sin ejer og bliver fotograferet mere end diverse møller og træsko her, idag var han pyntet med et fint rødt tørklæde.
 Lidt idyl... gaden hedder Voldersgracht. Gracht er kanal (I gætter aldrig hvordan det udtales ;-) og Volders er fra dengang der var et væveri der lavede duge og lagner m.m. så brugte de at hænge de store klæder til tørre over kanalen og foldede dem også der. På hollandsk siger man V så'n lidt F-agtigt...nu giver navnet på gaden mening...

Det er efterår nu og naturen ser skøn ud med sine gyldne farver. Jeg vender tilbage med nogle fotos der viser hvor dejligt.