tirsdag den 28. juni 2011

Ferie og tordenvejr

Det har været HEDT de sidste par dage, så slemt så hverken Jakko eller jeg kunne holde ud, at sidde på altanen. Jakko plejer at snikkesnakke og tage bad når han bliver slæbt med ud på altanen men idag sad han bare helt stille på pinden og så betuttet ud, så ind igen med ham.



 Vores lille altan

Imorges vågnede jeg til et voldsomt tordenvejr, jeg måtte op og stå i altan døren og nyde lynene og der var mange. Det bliver lidt mere alternativt når uvejret er lige op over for så er skraldene meget høje. Jeg vækkede Henk for, at han også ku' nyde det, han sagde med søvndrukken stemme: 'Nu står alle belgiere i vinduet og smiler for de tror, at de bliver fotograferet'... selv i søvnig tilstand er han pjattet.

Vi rejser til Italien på torsdag, altså i overmorgen... jubiii... vi kører derned og overnatter 2 gange undervejs for at nyde livet mest muligt.
Idag fik Henk sin yndlingskage med på arbejdet for det er sidste dag inden ferien. Den tradition har de ikke her, men jeg forsøger at vænne Henks kollegaer til det så de kan bestille feriekager hos mig... hahaha. Henks yndlingskage er en kokoskage med kokoscreme, den er lige sød nok til mig, men han er vild med den. En dag vil jeg bage den til hans forældre for hans far er ligeså fjollet med kokos som Henk er. Der er noget skønt ved, at bage en kage til folk der falder i svime over den!!
Kagerne på billedet er feriekager jeg engang havde med på arbejde inden en ferie, det var i januar måned så det var for, at vise kollegaerne at jeg sku' på ferie og de sku' bygge snemænd... haha! De elskede dem heldigvis!

mandag den 27. juni 2011

Kindkyssere


Hernede kysser man på kind, ligesom i Frankrig. 3 gange. Jeg har været meget forvirret over det for hvornår gør man det og hvornår undlader man. Jeg er faktisk stadig i tvivl og håber på at de andre ta'r initiativet til det.

Den første date jeg havde med Henk mødtes vi på stationen og han kyssede mig på kinderne. Jeg gloede forbavset på ham; du godeste hvor den mand dog førte sig frem...hømf! Senere opdagede jeg at det var meget almindeligt, så det fik oplevelse lidt ned hvor den hørte hjemme.

Jeg har kysset chefer og kollegaer, Henks tanter og onkler og hans venner første gang jeg mødte dem og da vi var blevet gift kyssede jeg i dagevis...sådan ca føltes det.
Jeg kan se på mine veninder når de kommer på besøg at de synes det er sjovt og en anelse pinligt/komisk, men de finder sig i at Henk kysser dem på kinden.
Min mor bliver også mødt med kindkys af alle mine veninder og det forbavser hende hver gang...hun må da snart få vænnet sig til det, ikk?!

torsdag den 23. juni 2011

Jeg elsker Tulipaner


En orange papegøje tulipan fra Keukenhof. Jeg ville gerne bo i Keukenhof hvis det var muligt.
Det er det selvfølgelig ikke men der er bare SÅ skønt!! Hver gang jeg har været der har jeg taget vildt mange fotos. Godt man er gået over til digitalt for ellers havde det været dyrt i film.

Meget heldigt at blive gift med en hollænder når nu tulipaner er yndlingsblomsten!!
Til vores bryllup i Danmark havde vi bestilt ca 250 tulipaner i Holland, dem kom Henks søster med i en spand i en papkasse i bilen.



De overlevede og endte med at se sådan ud på bordene:


Og det var jeg godt tilfreds med.

 
Vi havde købt hollandske minitræsko i en souvenir butik i Delft, dem hang vi på tulipanerne for at ingen sku' være i tvivl om, at der var en hollænder involveret i brylluppet. Det var nu min idé; Henk er helt uskyldig... 

I Holland produceres der nu, hovedsagelig på de lave, sandede jorder mellem Nordsøen, Leiden, Amsterdam og Haarlem, 3-9 mia. tulipanløg årlig, hvoraf en meget stor del eksporteres til flere end 100 lande.(info hugget fra Gyldendals åbne encyklopædi)

Det er fra Keukenhof i 2009. De minder mig om fugleunger der skriger på mad...

 WOW!  Er de bare orange eller hvad?! 

Og der er da nok af dem... 




Blive træt af tulipaner? Aldrig!

Forandringer...


Henk i stuen.

Jeg overvejer at male eller andet... der skal bare ske noget! Henk får naturligvis nervøse trækninger når jeg begynder på den sang men han affinder sig med, at det sker en dag. Han kan ikke lide forandringer. Væggene i stuen og gangen er malet som de gamle egyptere gjorde... påstår Henk, med en slags voks der er smurt på væggene. I gangen har vi et egyptisk vægmaleri, det er ganske flot og sjovt så det vil selvfølgelig få lov at blive (sagde hun generøst) og så står der med hieroglyffer 'Henks hjem'... det er naturligvis ikke så heldigt nu da jeg også bor her ;-)

 Nå, det kan jeg nu godt leve med. Jeg truer ham for sjov med, at jeg vil skrive '& Mai-Britt' med en sort tusch... han smiler lidt nervøst over det.

Vi har ikke samme smag i farver. Alle ved jeg ÆLSKER turkis og orange m.m. Henk kan bedst li' forsigtige farver som en blid gul og de fleste blå nuancer. Jeg malede stærk rød, orange og lilla på et kæmpe lærred og slæbte det ind i stuen. Jeg ved ikke hvem der blev mest forskrækket over det; Henk eller Jakko. Men Jakko røg ud af buret og fløj ind i ruden af bar chok over den nye væmmelige ting der kom ind. Så for hans skyld bor maleriet nu i gæsteværelset,- til min mors store glæde for hun synes det er skønt! Henk undlod at løbe ind i vægge eller vinduer af skræk og rædsel men sagde dog lige ud, at han ikke synes om det.
Nu skal vi til Italien og der vil jeg se efter et billede/plakat af en art som måske kan falde i vores begges smag og så komme på væggen i stuen...
Jeg planlægger at male en væg i soveværelset, den bag hovedgærdet, i en varm og mættet gul farve. Tror det vil være flot. Jeg har indviet Henk i mine planer, han fik den der lille rynke ved siden af øjet der kommer når jeg taler om forandringer... stakkels mand.
Jeg klistrede noget pynt på indersiden af WC døren så man har noget kønt, at kigge på når man alligevel sidder der... jeg tror han er ved at vænne sig til det...eller også sidder han med lukkede øjne.

onsdag den 22. juni 2011

Kager


Mit lille kagefirma er gået i stå fordi jeg har brugt mange måneder i Danmark for, at hjælpe min mor da hun var syg. Nu går det bedre med hende så nu er det tid til, at puste lidt liv i kagefirmaet De Deense Zoetekauw - Den Danske Slikmund!
I anledning af mine svigerforældres 55 års bryllupsdag lavede jeg 2 lækre jordbærlagkager der var overfyldt med jordbær, jeg brugte 3 store bakker jordbær til 2 kager, så man kunne da mærke man fik jordbær. Den ene var med vaniljecreme og flødeskum med tonsvis af bær i, som en helt almindelig lagkage, den anden var med flødeskum med creme fraishe og det var nok en smule overdrevet, men da de ikke kender lagkager synes de den var fantastisk. Den så også indbydende ud pyntet med jordbær skiver.

Hele familien synes om den og den ene svigerinde, Ineke, er nu igang med at promovere mine kager så jeg fik en bestilling på en kage til en dåb, den skal være i 2 etager ligesom en bryllupskage. Og gulerodskage, så det bliver lidt alternativt. Som tidligere nævnt kender de ikke gulerodskager hernede, men elsker dem når de smager den.
Jeg har et småkagestempel og vi lavede over 100 småkager med forskellige tekster i til deres 55 års fest. Det blev de glædeligt overrasket over, desværre har jeg haft ondt i skulderen i dagevis siden. Det var hårdt arbejde.
Nu overvejer jeg, at bage en kage af en art til Henks kollegaer i den højtidelige anledning af vores ferie... den slags SKAL fejres (for jeg TRÆNGER til ferie!), det gør de heller ikke hernede, de har kun kage med til deres fødselsdag og det er da for kedeligt. Henks kollegaer er flinke til at bestille hos mig så jeg forsøger altid at bage superlækre ting til dem så de kan smage og blive afhængige... kagepusheren fra Holland... ;-)
Her er de småkager jeg bagte til Henk som en overraskelse da han blev Opa igen. Opa betyder bedstefar, det var da Dion blev født i januar 2011. Jeg havde lavet en kage til Henk til arbejdet og så havde jeg bagt ca 50 småkager med Opa Henk stemplet i, det havde han ikke set så han tog bare poserne op og gav dem til sine kollegaer så de ku' smage. Damerne hylede op: 'Er du blevet opa?! 'Tillykke' kindkysse og alt det der... og han mååååbede for han anede ikke hvordan de vidste det. Resten af dagen kom den ene kollega og chef efter den anden og ønskede ham tillykke, for han havde lagt småkagerne ind i opholdsrummet hvor de alle kommer ind efter kaffe.
Sjovt, ikk'?!