lørdag den 28. april 2012

Keukenhof 2012

Hvis du aldrig har været i Keukenhof i Holland sku' du alvorligt overveje det. Hvis du altså kan li' blomster...

(det udtales Køjkenhof og ikke som på tysk...)
Det ligger i Lisse i provincen Noord Holland, og ikke ret langt fra Amsterdams Lufthavn. Strengt taget kan man lave en 1 dags tur til Keukenhof. Derned med et morgenfly, hjem med et aftenfly. Taxi eller bus fra Schiphol (lufthavnen) til Keukenhof...  Sikken en skøn dag det ville være!
 www.keukenhof.nl  for mere info. Sæsonen er kort men skøn! Entré prisen var i år € 14.50... så lidt for al den skønhed!


Jeg har været der hvert år siden jeg flyttede hertil og det er en lige stor, fantastisk overvældende skøn oplevelse hver gang!  Jeg Ælsker blomster! What's not to like?!

Når jeg efter en kedelig og alt for lang vinter kommer i Keukenhof til blomsternes forårs show bliver jeg som et nyt (og måske bedre?) menneske. Forår... hvor har jeg dog længtes efter dig!
Knald på brillen... det gør næsten ondt at se på dem... men nu er ens øjne jo også vænnet til det vintergrå... PAUW! Vågn op! Foråret er her!!

Vi tog dertil en søndag i april og det var et godt valg fordi næsten alt var fremme og præsenterede sig smukt. Der er indendørs pavilloner som er en gave da forårsvejret er lidt lunefuldt og man trænger til at komme indendørs nu og da. Og ikke kun når man skal spise/drikke kaffe. Billedet her er fra en pavillon, der er sat tusindvis af blomster indendørs så hvis det regner og man helst vil være indenfor får man en oplevelse der også.
Selv vejbelægningen er blomstret. Det er en sjov idé at lave en tulipan i cementen, det gør jeg næste gang jeg kommer forbi våd cement... ;-)

Keukenhof er en stor park med et par søer og vandhuller. Man får gået meget for det føles som om der hele tiden er noget nyt at se på, og man vil så nødigt gå glip af noget. Der er blomsterbede overalt i alle størrelser, kombinationer, farveorgier og masser af muligheder for at tage billeder. Vi havde 2 kameraer med, jeg tog 89 fotos... ved ikke hvad Henk tog, men jeg tror det var flere end mig.
Hvis jeg havde en have ville jeg ha' sådan en krukke ved hoveddøren der bød alle velkommen...


Min mor forelskede sig i disse 2 hvid/lyserøde tulipaner. Det var et fantastisk bed!















Følg den blå sti... Perlehyacinter så det vil noget!

En hvid amaryllis med røde kanter... hvordan gør de det?

Need I say more...


Der er masser af caféer, spisesteder, snackbarer og små boder med mad og is. Der er også turist-souvenir butikker og for at det ikke skal være løgn havde de også mit yndlings hade-objekt: En lirekasse på steroider! Som du kan se på fotoet kan min mor heller ikke li' musikken/larmen... 8-) 



Da vi ankom var der propfyldt på P-Pladserne, vi var henvist til at parkere på en græsmark og det var extra parkerings plads 2 eller 3 ifølge skiltet. Jeg var lidt ærgerlig over, at vi nu sku' gå rundt som en flok japanere på verdens turné, men som man kan se på fotoet blev min frygt gjort til skamme. Og heldigvis for det!
Der er faktisk uofficiel respekt for hinandens kameraer; når man stiller sig an for at fotografere går (de fleste) folk udenom så man kan få ro til, at ta' et godt foto. Desværre er der mange der ikke respekterer "Græsset må ikke betrædes" skiltene og jeg har og et par gange set afbrækkede blomster. Synd!

Jeg ville gerne sætte alle 89 fotos i bloggen, men det bli'r nok lidt for meget... Tag selv derned og nyd det!
God tur!

mandag den 16. april 2012

Skik følge eller land fly...

I disse dage er det mit mantra: 'Skik følge eller land fly, skik følge eller land fly, skik følg...'
Efter næsten 5 år hernede er det endelig gået op for både mig og Henk at der er en kultur forskel jeg har meget svært ved, at leve med og være glad for. Hverken Henk eller jeg havde forstået at der rent faktisk var den forskel. Lad mig forklare: Da vi planlagde bryllup spurgte hans datter om hendes nye kæreste, som hun havde datet i ca. 2-3 uger på det tidspunkt, måtte komme med til brylluppet. Henk lod det være op til mig og jeg sagde nej for jeg regnede med, at det ville gå hurtigt over og så havde vi hans dumme fjæs med på fælles bryllupsbillederne. (Det gik hurtigt over så jeg havde ret og hun var glad for at han ikke figurerede på billederne.) Henks søns svigerforældre inviterede sig selv til brylluppet i Danmark FØR jeg havde mødt dem, jeg spurgte Henk om det var nogle han ville have med og han trak bare på skuldrene og sagde jaah hvorfor ikke. Nå ja så de kom med, de kørte med til Danmark med resten af holdet et par dage før og blev til dagen efter. Så modtog jeg en mail fra Henks tante, at de regnede ikke med at komme men at deres datter der boede i Sverige kom, men det er en overraskelse så sig det ikke til familien. OK... så der blev skrevet et bordkort til hende også....hvad var det lige hun hed?! Da dagen oprendte og vi ankom til rådhuset hvor hele familien stod og ventede på os stod der en fremmed mand, det var den svenske kusines kæreste som de havde glemt at nævne kom med. Ringe til selskabslokalet og give hans navn og bede dem om, at presse ham ind ved bordet.
Da vi havde været gift en måneds tid holdt vi en lille reception i Delft for de af Henks familie og venner (og kollegaer) der ikke var inviteret (eller havde inviteret sig selv) i Danmark. Da selskabet var godt igang så jeg nogle unge jeg ikke huskede jeg var blevet præsenteret for så jeg spurgte Henk hvem det var... øh, han var ikke sikker men mente at de var blevet inviteret af øh... ja hvem var det nu lige... (det var vistnok datterens venner... vistnok).
Du har gættet det?! At hollændere inviterer sig selv eller andre til gæstebud... Henk har fra starten sagt at det ikke passede at sådan gjorde de ikke, men nu er det altså sket SÅ mange gange for os, at han har måtte indse at det er rigtigt og idag gav han mig ret at det var en kultur forskel. Han bryder sig vist ikke om det.

Vi havde inviteret 3 mennesker til middag. Stegen var i ovnen da jeg blev ringet op af den ene: " Er det iorden at jeg medbringer 2 andre?"  ØH...  jeg skal lige regne på om der er mad nok... jeg ringer tilbage. Henk sagde bare nåh... vi har vel et eller andet i fryseren, så en svinemørbrad blev hevet ud af fryseren og jeg ringede tilbage, at der var mad nok til 2 mere.
En anden gang havde en af mine veninder hørt fra en inviteret gæst at vi lavede middag til flere, og da hendes mand var på forretningsrejse ringede hun og spurgte om der var plads til en til...
Personligt synes jeg det er tæer-krummende pinligt at de kan finde på det... jeg er afgjort ikke vant til den slags og bryder mig så afgjort ikke om det. Jeg vil helst have lov til selv, at bestemme hvem der skal komme til middag og hvornår de skal komme.
På lørdag skal vi have gæstebud og min svigermor har inviteret sit barnebarn som vi med vilje ikke har inviteret med...Og så var det at Henk måtte indrømme at det da vist var almindeligt hernede. Og så var det at han måtte fortælle sin mor og niece at der var udsolgt på alle pladser på lørdag. Og så er det at jeg føler mig smålig over at jeg ikke kan ta' det. Jeg føler mig ugæstfri. Og så er det at jeg gentager Skik følge eller land fly. Skik følge eller land fly...

lørdag den 7. april 2012

Forskelle...


Jeg er nødt til, at brokke mig over arbejds forskelle mellem Danmark og Holland. 
Jeg er ansat i et lille firma med chefen og 5 ansatte, vi arbejder på internettet med kunder fra vores respektive lande, da vi alle er bosiddende i Holland, firmaet og ejeren er hollandske er vi naturligvis ansat efter hollandske forhold. Hvilket ifølge Henk burde være OK, men da ikke ret mange er i fagforening eller arbejdsgiver forening (hvis sådan én overhovedet eksisterer hernede...) kan der slippes afsted med mange mærkelige ting for hvor klager man henne? 
Tag nu for eksempel udbetaling af min løn. Min chef har åbenbart ikke forberedt sig på, at have ansatte. Vores arbejds/løn periode går fra den 1. til den sidste i måneden. Enhver der er timelønnet er allerede nu klar over at lønnen så ikke kan blive udbetalt til den første! Da min chef har en lidt "la-di-da" holdning til vores lønninger kommer den daskende d. 5-6-7 i måneden.(lønsedlen ca. d. 21) Jeg har forsøgt at forklare ham, at jeg har regninger der gerne skal betales til tiden, men han er tilsyneladende ligeglad. Så hvor kan jeg klage henne? Ingen steder. Påsken faldt i år d. 6 til 9 april. Gæt hvornår lønnen faldt? Ja altså... den er ikke faldet endnu men kan forventes at lande på lønkontoen d. 10 april. Er det iorden? Ikke i min lille verden. Da jeg kommenterede på det sagde han: det er der ikke noget at gøre ved. 

Havde det gået i Danmark? Jeg har aldrig arbejdet et sted hvor man tillod sig, at tage så let på medarbejdernes ve og vel/økonomi. I Danmark havde jeg også altid en fagforening jeg kunne henvende mig til og få hjælp og støtte hvis det var nødvendigt. Men hernede?! Nul og niks. Jeg kan bare finde mig et nyt arbejde kan jeg! 
På Henks arbejdsplads i Politiet får de løn en fast dato hver måned. Ingen problemer der. Til gengæld har de andre irriterende ting som, at de konstant ændrer i hans vagtplan. Han får en vagtplan for 4 uger ad gangen og der bliver for det meste lavet om på ca. 4 vagter på 1 plan. Nogen gange med mindre end en uges varsel! Når han har fri bliver han altid ringet op af arbejdspladsen om det ene eller andet pladder som sagtens kunne vente til han var tilbage på pinden igen.  Han er i fagforening, men efter min mening er den ikke meget bevendt for de arbejder mest for lønforhøjelser, men det kan altså være lige eget med en høj løn hvis arbejdsforholdene er utålelige! 
Jeg har netop søgt et par andre jobs og de er ikke i et lille en-mands firma! For nu er det altså nok!

tirsdag den 3. april 2012

Bryllupsdag

Vi har snart 5 års bryllupsdag. Den slags SKAL fejres i svigerfamilien og vi har faldet tungt ved siden af fordi jeg ikke har gidet fejre vores. Vi holdt den første og så meddelte jeg Henk og hans familie, at den næste vi fejrede var 5 år. Og det er så lige om lidt. Jeg er nødt til, at holde ord... det påstår de andre i hvert fald så jeg er begyndt at overveje hvad jeg skal servere. De bliver inviteret til kaffe og drinks efter kl 19:30. Det er ret almindeligt her og ingen finder det underligt. Vi har delt det op så hans forældre og søskende kommer d. 21.4 og børnene plus niecer kommer et par uger senere til Brunch. Vi har nemlig kun 11 siddepladser så vi må gøre det på den måde.
Jeg har tænkt over hvilken kage jeg skal lave. Den skal være dansk og nem at lave så jeg tror en lagkage vil være på sin plads. Sidste år lavede jeg jordbærlagkager til svigerforældrenes bryllupsdag og ikke et øje var tørt
Jeg tror jeg vil lave en frugt lagkage med æblemos, vanillecreme med banan på med lidt chokolade over, pynte med flødeskum og mandariner fra dåse. Lyder det ikke meget godt?! Efter kaffe og lagkage skal der fyldes små hyggehapser på dem og drinks. Det bliver øl, vin og sodavand dertil forskellige små lækkerier som jeg endnu tænker over hvad jeg vil lave. Noget man ikke behøver en tallerken for at spise. Hollænderne kan noget med hapjes som de hedder her. Jeg overvejer at lave oliven med bacon om i ovnen, små butterdejs ting med feta, ost eller skinke fyld. Oliven/mandel kringler, ostestænger og så er jeg i tvivl om resten. Som regel køber de det færdigt og varmer det i ovnen, men det er under min værdighed! ;-) Jeg er stadig i fuld sving med at læse kogebøger for at finde inspiration. Nogen forslag?