torsdag den 28. juli 2011

Hollandsk lakrids

Uhm den hollandske lakrids er lækker og udvalget er stort. Det er lige noget for en slikmund som mig og mit yndlings slik er lakrids så det er jo superheldigt... måske mindre heldigt for min vægt og blodtryk...



Henk kom en dag hjem med en pose lakrids med store lakrids edderkopper, de er brune med sukker på og ligner grangiveligt så'n nogen væmmelige nogen med hår på benene fra regnskoven. Jeg gøs da jeg så dem, men nu skal man jo ikke være snævertsynet eller kostforagter mht lakrids så jeg proppede modigt en i munden... hold da op hvor var den god! Så nu er det én af yndlings lakridserne.

Der er et kæmpe udvalg af lakrids hernede, jeg har endnu ikke smagt dem alle men det er da mit mål. HAHA... Tit når jeg har haft danske gæster har de været mere interesserede i, at se på lakrids end på de gamle huse i Delft. Så'n er der jo så meget...

Min mor får gerne en pose med hjem hun elsker nemlig også de hollandske lakridser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar