lørdag den 25. august 2012

Sorg i det lille hjem

Vores gamle undulat, Jakko, er død idag. Han blev 19 år. Alle der har et kæledyr forstår hvor trist det er når de dør. Det er som at miste et familiemedlem.
Jakko var opvokset på en politistation i Rotterdam, da stationen blev lavet om til kun, at være åben om dagen skulle Jakko ud og det blev Henk der fik ham, det var i 2009 så vi har da nydt godt af ham 3 år.

Han havde det med at lande på hovedet af os.
Henk kom en dag hjem og fortalte en sjov historie om Jakko fra stationen som en af hans kollegaer havde fortalt. De havde en dag en psykisk syg kvinde sat ind i arresten, de havde haft forskellige læger m.m. til hende og de ville alle have hende indlagt på en lukket afd. men det ville hun ikke. Hun blev ved med at ringe på kaldeknappen i cellen og de måtte ind til hende i tide og utide. Henks kollega gik hen til hendes celle endnu en gang og netop som han havde fået låst døren op og trak for at åbne den, landede Jakko på hovedet af ham. Damen så på betjenten med store skrækslagne øjne og sagde med rystende stemme: 'Den er helt gal med mig nu; jeg ser en fugl sidde på dit hoved! Jeg vil alligevel gerne på hospitalet. Ring med det samme efter dem'. Betjenten sagde ok, det ordner jeg, gik ud og lukkede døren og faldt om af grin...

Her virker meget tomt uden ham!

8 kommentarer:

  1. Åh nej, jeg føler med jer! Det er trist, at miste et husdyr uanset størrelse og art.
    Jeg ved ikke, om det er nogen trøst, men Jako har sikkert haft en rigtig dejligt fugleliv, både på stationen og hos jer.
    Selv om vejret ikke indbyder til udendørsaktiviteter, så I kan komme ud på en lang travetur og få tankerne lidt på afstand, håber jeg alligevel, at I får en god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, du har ganske ret i at han har haft et godt liv med masser af opmærksomhed. Vi lavede for sjov en Facebook profil til ham og han havde 120 venner, mest gamle kollegaer fra politiet ;-D
      Her i Delft har det regnet stort set hele natten og skyerne hænger tungt over byen... Så idag bli'r jeg hjemme og glor TV mens Henk må afsted på arbejde. Mange af hans kollegaer har iøvrigt sendt kondolence mails..sødt ik'?!

      Slet
  2. Åh det gør mig ondt, ved hvor meget man knytter sig til et dyr. Tak for en herlige historie om den psykisk syge kvinde.
    Da vi mistede en elsket kat for nogle år siden, fik vi en ny to dage efter - det er Sofus, som ofte optræder på min blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, du har ret i at man knytter sig til sit kæledyr. Mange tror ikke at de har en personlighed, men det har de i allerhøjeste grad!
      Jeg må sige jeg har nu overvejet om ikke her er for stille uden Jakko. Jeg bliver ved med, at gå ind og se efter ham... han var jo altid med i alting; sad i køkkenet når jeg bagte, sad med på kontoret når jeg arbejdede og kom glad hen til Henk når han kom hjem fra arbejdet.
      Jeg har godt lagt mærke til i din blog, at du har en fin kat, meget køn!

      Slet
  3. Når man mister en god ven så er det lige om det er en fugl eller hund, de er jo en stor del af ens liv. Varme tanker sendes til jer..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Her er meget tomt og stille uden vores lille frækkert til, at blande sig i alting.

      Slet
  4. Sød og sjov historie om den psykisk syge kvinde :-)
    Det er altid hårdt at miste et kæledyr, men der er trods alt nok ikke mange, der bliver mindet på samme måde som Jakko - eller som har så mange FB-venner :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, det har du da nok ret i!
      Jakko har haft et godt liv, det er nok derfor han blev så gammel.
      Henk siger at han var kendt af næsten alle betjentene i Rotterdam, selv Havne Politiet kendte ham og spurgte til ham. Sødt, ikk'?!

      Slet