torsdag den 26. januar 2012

Husmor i Holland

Yep, den er go' nok; det er mig! Jeg har haft flere mad ting igang i denne uge; blandet krydderier og andet godt.
Jeg lavede min egen vanilje ekstrakt. Sidst vi var i Canada købte jeg en flaske mexikansk vanilje ekstrakt som vi altid brugte da jeg boede i USA (da jeg var ung i forrige århundrede). Jeg synes det gi'r en bedre smag end vanillesukker og så ved jeg hvad der er i.

Det er såre enkelt at lave:
Jeg købte en patentprop flaske. Rensede den. Tog 3 vaniljestænger og flækkede dem, lagde dem i flasken og fyldte op med vodka. Lukkede proppen til og har sat den mørkt og køligt med dato på, der skal den stå i 2 mdr. Den vil skifte farve og blive mørkere.

Så bruger man ca. en tsk når man laver desserter eller bager istedet for færdigkøbt vanillesukker.

onsdag den 25. januar 2012

Hjemmeblandet karry m.m.


Jeg er allergisk overfor chili og hele den familie, det er møgirriterende kan jeg godt betro, men selvfølgelig et luksusproblem.
Jeg elsker krydret mad og har været nødt til, at finde på andre måder at give maden et 'kick' når det er krydret mad der er på tapetet.
Jeg kender forskellige gode karryretter som jeg ikke kan spise da karry er blandet med chili, så jeg blander den selv og den er virkelig lækker:

2 tsk kanel
2 tsk stødt ingefær
2 tsk sennepspulver (colmans)
2 tsk spidskommen
2 tsk stødt bukkehorn
1 tsk stødt nellike
1 tsk kardemomme
1 spsk stødt koriander
1 spsk gurkemeje
(og for ikke allergikere tilsættes 1 spsk chilipulver)

Det hele blandes godt og opbevares i lufttæt glas.
Hernede kunne jeg ikke finde det hele i stødt tilstand så jeg pulvariserede det i min elektriske kaffemølle som nok aldrig mere kan bruges til kaffebønner...medmindre man vil gi' kaffen et 'kick'... ;-)

Der er også det meget lækre blandings krydderi 'Garam Masala', det indeholder også chili  så det har jeg også selv blandet, det blev også lækkert.
Jeg kender ikke det rigtige blandingsforhold så jeg tog bare en tsk af hvert krydderi:
Stødt koriander, spidskommen, peber, muskat, kanel, nellike, laurbærblad og kardemomme. (og for ikke allergikere tilsættes chilipulver).

Velbekomme!

tirsdag den 24. januar 2012

Hollandsk vejrudsigt - fra gammel tid...

Henk begyndte d. 25 december at føre dagbog over vejret, fordi man hernede i gamle dage mente at fra d. 25/12 til d. 5/1 kunne se årets vejr måned for måned.
Måske kunne man det dengang før forurening,  global opvarmning m.m.m.nu er jeg ikke helt så sikker på at det gælder mere.

Her er hans skema som vi vil følge med i for sjov:

d.25: sol, tørt, lidt skyer. 10 grader. (januar)
d.26: overskyet, tørt, senere på dagen sol, 10 grader. (februar)
d.27: overskyet, tørt. 10 grader (marts)
d.28: overskyet, tørt, vind. 7 grader. (april)
d.29: overskyet, regn, meget vind. 5 grader. (maj)
d.30: overskyet, slud, regn, vind. 5 grader. (juni) (Kan UMULIGT passe!) :-(
d.31: overskyet, regn. 10 grader. (juli)
d.  1: overskyet, meget regn. 12 grader. (august)
d.  2: mest overskyet, tørt. 12 grader. (september)
d.  3: overskyet, regn, hård vind. 7 grader. (oktober)
d.  4: mest sol med lidt skyer, tørt, vind.8 grader. (november)
d.  5: skiftevis overskyet, regn med hagl, storm. ca 8 grader. (december)
 
Jeg gætter på, at det vil betyde at vejret i det mindste bliver lunt... alle graderne er plusgrader. Det er da et plus, ikk'?! Ellers ligner det mest af alt endnu en dårlig sommer.
Nu ser det sådan ud i Delft set fra vores altan:
 Der er stadig lidt sørgelige rester tilbage i altankasserne. Trods alt.

mandag den 23. januar 2012

Mine 15 minutters berømmelse...

Kunstneren Andy Warhol sagde engang at vi alle ville få vores 15 minutters berømmelse, og dem får jeg så i denne uge fordi ugebladet Hjemmet har lavet en artikel om mig og Henk i Delft.

Her er vi så foran rådhuset på Markt Plaats i Delft, jeg har fået billedet af fotografen, Heidi Lundsgaard.

Artiklen handler også om mit lille kagefirma De Deense Zoetekauw.












 Henk og mig med Jakko; verdens mest omtalte undulat tror jeg...

torsdag den 19. januar 2012

Alarmer og småkager...

Jeg har lige bagt småkager der er så lækre, at jeg overvejer at sætte alarm på dem så de ikke forsvinder som dug for solen... ;-)
Nå, haha... det var nu ikke det jeg ville fortælle men istedet at vi var i en forretning forleden, så'n en sjov billig tings butik hvor man kan finde sjove ting og almindelige husholdningsting til billige penge, den hedder 'Action'.  Vi fandt ud af at de har kraftige tyveri alarmer, måske fordi mange af deres varer er nemme at smutte ned i lommen eller tasken?! Vi havde ikke købt noget men blot kigget på alle herlighederne og da vi maser gennem køen ved kassen og går ud, ringer alarmen da jeg gik igennem. Jeg stoppede forbavset op og min politi-mand bad mig tømme lommer og afprøve om det ku' være mobiltlf eller bilradioen som jeg gik med i tasken. Det var det ikke. Imens stod hele køen og fulgte interesseret med. Jeg kiggede bekymret ned i tasken for jeg var lidt bange for om en eller anden spøgefugl havde været morsom og lagt en vare i min taske uden at jeg havde set det. Jeg ku' ikke finde noget der ikke var mit. Alskens ting og sager blev afprøvet men intet af det ringede. Kassedamen forbarmede sig over mig og spurgte om jeg havde en ny frakke på? Nej, den var fra sidste år... Jeg tog den af og den blev hevet igen alarmen og om ikke det var frakken! Kassedamen bad mig om, at række hende frakken og hun åbnede en inderlomme jeg aldrig bruger og tog en tyveri alarm ud der var syet ind bag 'ingrediens-mærket'. Hun de-aktiverede den og gav mig - og alle kunderne i køen- en lang forklaring om hvorfor den ringede nu selvom den var gammel... Pænt af hende at hjælpe. Men hold op hvor jeg følte mig åndssvag at stå der og tømme taske, lommer og afklæde mig selv godt rød i hovedet foran en kø der blevet længere og længere og mere og mere interesserede. SUK! Her burde indsættes et billede af en dame med ildrøde kinder...

Idag har jeg bagt kokos småkager med citronglasur, og hold hvor er de lækre!! Henk kom hjem og sendte mig bedårende blikke og sagde, at en af hans kolleger som han arbejder med i disse dage havde spurgt hvad han ville tage med de ku' guffe på. Det var naturligvis drillende ment, men Henk sagde at han ville kigge indsmigrende på sin kone så måske ville jeg bage kokoskager. Det ville jeg da gerne til min yndlingsmand så jeg fandt en opskrift fra Hendes Verden, et gammelt blad (7. feb.2011) min mor havde med da hun kom på besøg sidst, og opskriften er så enkel at det næsten er løgn!
Kokossnitter med citronglasur:
125 g smør, 90 g sukker, 125 g mel, 75 g kokosmel, 1 knsp. hjortetakssalt (jeg brugte natron) 1 knsp. salt.
Citronglasur:
150 g flormelis, 2 spsk citronsaft, 1 spsk fintrevet citronskal.

Dejen: Bland ingredienserne i en skål og rør det sammen til en jævn dej.
Rul dejen ud i 2 lange pølser á ca 30 cm, læg dem på en bageplade. Skær dem i ca 2½ cm brede stykker, og tryk dem flade. De skal lægges med mellemrum da de flader lidt ud.
Bag småkagerne ved 180 grader i ca 10 min. til de ser gyldne og bagte ud. (du skal kunne dufte dem, så er de klar.)
Rør glasuren sammen og fordel den i en stribe midt på kagerne.
MUMS! De er gode!! 

Bladet opskriften er hugget fra har flere gode kokosopskrifter, så måske afprøver jeg dem for kokos er Henks absolutte favorit.

fredag den 6. januar 2012

En fængslende kage...

En af Henks chefer gik på pension efter mange år i Politiet, han var vældig afholdt af de fleste, også Henk, og de ærgrer sig over at der ikke er flere af hans slags.
Der blev holdt en afskedsfest for ham, samlet ind til gaver og holdt taler m.m. og det var en god dag med et bugnende gavebord. Jeg spurgte Henk om jeg skulle bage en kage; en 'for-sjov-kage' og det ville han meget gerne have så jeg kastede mig ud i projekt 'fængselskage':

Den var vældig populær!

Kagen var en pundkage, det skal det helst være når man skal skære i den, jeg havde brugt citronsaft som vædske og revet citronskal i. Det gav en god smag. Fangen er lavet af marcipan med fondant tøj.