Vandhund

 

Vores farlige ven... 

Mosto vil gerne underholdes og trave lange ture, slås med en kæp, løbe efter en bold og han elsker at svømme. 

Igår tog vi ham ud til et grønt område hvor hunde må løbe frit rundt. Der er flere vandhuller så Mosto hoppede i et af dem (et par gange):

Den nye kæp skal med op!

Han var møghamrende beskidt af det mudrede vand og at blive tørret var ikke en af hans yndlingsting.

'Så stå dog stille!' 

Føj hvor det stank! Da vi kom hjem måtte vi ha' ham under bruseren... uh det var ikke så populært! Desværre var det ikke nok så da han kom hjem til Toon måtte han vaskes 2 gange mere for at få det hele af. Hans pels er til gengæld noget så fin idag. 

Vi har lovet Toon at han aldrig mere får lov til, at bade i kanaler og vandhuller/åer men kun på stranden.

Men vovsen var såmænd godt tilfreds med sine svømmeture.

En helt almindelig tirsdag

Dagen har været fyldt med gode ting.
Mosto kom tidligt i dagplejen :-) idag for Toon skulle til Fysioterapi. Han blev til en kop kaffe og Mosto var vantro da han så Toon gå igen uden ham... Jeg må grine af mig selv når jeg står og forklarer hunden at han ser sin ejer igen senere.
Jeg skyndte mig at få mit arbejde overstået for det var allerede varmt og der var lovet ca 32 grader, så ikke om jeg havde lyst til at sidde ved computeren og svede. Efter arbejdet sad vi på altanen som er i skygge om formiddagen, Mosto virkede til at nyde det kølige betongulv. Så pakkede vi brød, grøntsager og Mosto og kørte ud for at gå tur i skovområdet og fodre hjortene.
Hjem igen inden kl. 16:00 for den nye vaskemaskine ville blive leveret mellem 16:00 og 18:00... Åh endelig kom min nye elskede!

Jubiiiiii.... den nye vaskemaskine! Den stakkel er allerede i brug for at få bunkerne af vasketøj formindsket så hurtigt som muligt. Jeg har været ude og se forelsket på min skat flere gange.
Da Mosto var tilbage hos Toon kørte vi ud til Kejserinderne... de har bestemt savnet Oma og Opa...eller var det omvendt?! Mens vi var der var det heldigvis fodringstid og vi blev spurgt om vi ville holde flaskerne. OM vi ville! Hvad var det nu for et fjollet spørgsmål?! Hit med et barn...

 Glæden og stoltheden OSER bare ud af os....

Oma og Zoë...
Vi havde købt de mest nuttede spencere i cowboy-stof-wannabe i noget blødt jersey, det var i str. 50 og bare så småt og nuttet, det sjove er at de nok er lidt store til pigerne nu...Forældrene blev helt vilde og lovede at fotografere dem i tøjet når de får det på om ikke så længe når de skal ud i den store verden og vises frem.
Hjemme igen sveder vi som svin... det er noget ekstremt med først kulde, blæst, regn og ækelt og nu hedebølge på mere end 30 grader...

Imorgen er der atter en hed dag... tror Mosto skal ud og svømme.

Så fik vi hund

... eller i hvert fald delehund.

Henks onkel, Toon, har fået slimhindebetændelse i hoften og har også vrøvl med knæet i samme side, så han har svært ved, at lufte Mosto 100 gange om dagen som han er vant til. Hans børn kan ikke træde til og hjælpe pga arbejde og familie og de forespurgte endda hos hundepensionen, hvor Mosto indimellem bliver passet, om hunden ku' blive aflivet! Det ville dyrlægen heldigvis ikke men de tilbød, at finde et andet hjem til Mosto. Henk og jeg blev straks enige om, at det ku' vi ikke holde ud så vi foreslog Toon at Mosto sku' være delehund for, at han da ikke sku' miste sin bedste ven. Toon tænkte over det en dags tid og slog til og det er han noget så lettet over.
Så nu har vi altså fået hund i dagpleje... Toon kommer med Mosto om morgenen, og så har den stakkels hund ellers et hårdt program med os resten af dagen; han skal gå lange ture, han ligger på vores gulv og savler, han bli'r fodret mellem måltiderne med lækkerier som fisk o.a. så han sikkert bli'r fed af at være her...  og en hel masse andet. Og så ellers tilbage til Toon ved 17tiden til aftensmad. Om aftenen går en af naboerne tur med Mosto.
Mosto er meget beskyttende og kan næsten ikke klare at vi tillader os at sidde i 2 forskellige rum; vi skal være i ét rum så han ka' passe på os!

Jeg vænner mig vel til at samle hundelort op... men indtil videre gyser det i mig hver gang.

Så ankom de...

vores længe ventede tvillinge børnebørn; 2 små yndige piger som hedder Lara og Zoë.

Her ligger de og sover. Lara kysser Zoë på hånden...ser det ud til.

Det var planlagt kejsersnit så jeg har kaldt dem for Kejserinderne de sidste par dage.Vi vidste at det blive 2 piger, men navnene holdt de hemmeligt til pigerne var født. Dennis skal op på rådhuset på mandag og ha' dem registreret med navn, så det sku' jo være på plads.

Lara var den første og største, hun vejer 2900 gram og er 50 cm lang, hun ligner sin mor og skreg med en kraftig stemme, så jeg gætter på at hun vil blive en god sanger som sin morfar. Zoë blev hevet ud 2 minutter efter og vejer 2450 gram og er 47 cm lang, hun græd mere stille med lav stemme. Hun ligner sin far. Sjovt at der er en af hver. Det var så tydeligt at selv jeg kan se det.

Opa og Lara.

De andre Oma og Opa kom også på besøg. Nemt at der er en til hver.
Jeg er helt vild med mine 2 kejserinder!!

Havearbejde...

er vist ikke lige mig (sig mig... har vi ikke hørt den sætning før?!)
Henks forældre er på 3 ugers ferie og flere familiemedlemmer havde lovet at deres stakit ville være nymalet når de kom hjem. De kommer på lørdag så vi fik pludseligt travlt. Henk havde været og male en del af det alene, ingen andre gad troppe op som ellers aftalt, pudsigt nok var de heller ikke til, at træffe på telefonen ;-) Idag ville han gøre det færdigt. Solen skinnede varmt og jeg indvilgede i, at gå med og måske endda svinge penslen hvis det ikke ku' være anderledes. Det ku' det til al held, for jeg ejer ikke et male-gen... ligesom alle de andre gen jeg mangler... næh, i stedet for ville jeg vande haven som vi (4 børn, 3 svigerbørn og 7 børnebørn) har svigtet på det grusommste. Den var knastør og flere blomster i krukkerne var afgået ved døden. Da jeg nu var igang ku' jeg da ligeså godt fjerne de døde blade og ukrudtet.... hvorfor fandt jeg nu på det? Der var alt for meget og lige meget hvor meget jeg hev op synes jeg ikke jeg ku' se en forandring. Jeg vil se resultater med det samme ellers gider jeg ikke! Desuden kender jeg ikke forskel på blomster og ukrudt (jeg er fra stenbroen og ved ligeså meget om havearbejde som bønder ved om agurkesalat) så det var noget af en opgave. Jeg hev et par planter op med små gule blomster på som jeg håber var ukrudt, hvis ikke må de fiske dem op af den "grønne" affaldscontainer og sætte dem i jorden igen, hvis de altså ikke er døde til den tid.

De har noget der ligner en Marguerit. Der var mange der var afblomstret så jeg knækkede hovederne af. Da jeg havde gjort det på rigtig mange blev jeg i tvivl om det mon nu også er sådan man skal gøre. Jeg besluttede mig for ikke at spørge hverken Henk eller hans onkel (nabo til svigermekanikken) for hvis det nu var forkert og de så, at jeg havde hevet 50 hoveder af vil jeg ALDRIG høre enden på den historie. Jeg tvivler også på at svigermor har tal på hvor mange blomsterhoveder der sad på den før hun rejste!

Deres lille forhave. Alt det arbejde i så lille en have, tænk hvis man havde en stor have...  jeg ville nok ansætte en havemand.

 

Mens jeg vandede kom der pludselig en KÆMPESTOR frø hoppende, den gad ikke regnvejret i utide og forsvandt væk fra bedet. Deres hus/have ligger lige op af et vandhul så der er sikkert frøer i stor stil.

Efter alle anstrengelserne gik vi tur med Mosto som bor hos onklen/naboen. Mosto er 9 år, men tror han er en hvalp... god egenskab synes jeg. 

Onklen har lidt helbredsproblemer for tiden så han har svært ved, at gå de der 100 gange eller mere som kræet vil ud og snuse til det hele i løbet af en dag. Og Mosto vil også ud og snuse rundt... ;-)

 Så vi har lovet at vi vil dele opgaverne/hunden med ham. Vi er blevet "plejeforældre" til en hund på deltid, i hvert fald indtil onklen har det bedre for mon ikke han vil klare det hele selv og nyde sin bedste ven på fuldtid igen?!

Jeg vænner mig jo nok til, at altid gå med hundehømhøm poser i lommen og samle op efter ham... ADW!

På en af dagens mange gåture med Mosto så vi en Hejre, dem er der en del af i Delft. Den sidder på kanten af et vandhul og glor nok efter fisk, vil jeg tro. Vandet er belagt med grønt andemad pga varmen.

Da vi kom hjem ville min ryg på pension og jeg lå på sofaen og havde ondt af mig selv et stykke tid. Imorgen skal vi på den gen, både med stakit og hund...  Måske farer der en djævel i mig og jeg knækker lidt flere blomsterhoveder af.

Sammensværgelse

Jeg tror at hvidevarerne her i huset konspirerer  imod os... først røg elkedlen, så køleskabet, så begyndte tørretumbleren at varme mindre og nu er vaskemaskinen gået i udu. Det værste er dog, at jeg bemærkede en sø under kaffemaskinen så den synger nok på sidste vers... IKKE KAFFEMASKINEN!! Aaargh!

At have hund...

er måske i virkeligheden ikke noget for mig. Vi passer den dejligste vovse i denne weekend, mild og venlig men tænke sig; det forkælede kræ vil også luftes...og så om MORGENEN!
Vi havde gæster og kom i seng ved 2 tiden, vovsen ville først ikke sove alene inde i stuen... og da jeg ikke er vant til hunde synes jeg det var vildt synd, at den sku' ligge alene og være bange så den fik lov til at ligge på gulvet ved siden af min seng. Da lyset blev slukket gad den ikke ligge der mere og møvede sig ud af soveværelset og ind i sin egen seng i stuen. På det tidspunkt var kl. nok 2:30... jeg sov dårligt resten af natten og ved 8 tiden sad der en hund uden for døren og peb... gisp! Skal den nu luftes IGEN?! Af skræk for at finde en sø på gulvet kom jeg ud af fjerene, hev tøj på, fattede hundesnoren og vovsen og skred afsted med søvn i øjnene og morgenånde. Hunden blev vældig glad for at komme ud og sniffe til alt, jeg ventede tålmodigt mens den sniffede til de fleste buske og træer på vejen, tissede mellem buskene og hilste på de andre morgenfriske vovser der trak afsted med deres morgengrimme ejere. Vi talte ikke sammen, jeg gætter på at ingen havde børstet tænder og derfor ikke var meget for at åbne munden i andres nærhed.
Efter en meget lang gåtur kom vi hjem igen, jeg kravlede i seng men ku' ikke sove videre efter al den friske luft og motion. Så nu sidder jeg her, godt klatøjet og kyler kaffe ned mens en hvis vovse ligger på gulvet og snorker højlydt... for her i huset får man jo ikke nok søvn...

Mine nye kopper

Jeg ved ikke hvad der går af mig i disse dage; jeg har købt kopper som jeg har ligeså meget brug for som en gang tandpine. Vores køkkenskabe er fyldt til randen og jeg kan næsten ikke presse mere ind. Nu må jeg tænke kreativt for at finde en god plads til dem.

I forretningen HEMA (www.hema.nl) har jeg længe kigget på disse kopper:

De ligner grangiveligt  Royal Copenhagens kopper der 'erstatter sort' som de siger i deres reklame 'Farver er det nye sort'... ;-)  Det er gummi holdere med en hvid porcelænskop i. De er i str. Senseo, som de kalder det hernede, hvilket er en lille kop, ikke espresso-lille men en str. mellem espresso og almindelig kaffekop. Jeg ku' ikke nøjes med en kop men erhvervede mig 6 stk. Man ka' jo ligeså godt gøre det så man ka' mærke det, ikk'?!
Igår da vi var i lufthavnen med min mor sku' vi naturligvis ha' en kop kaffe. Henk havde haft morgenvagt så han sku' ha' den største de havde, de kommer heldigvis i 3 str. som er lidt yderlige: 'Alt for lille', 'mer end normalt' og 'ekstrem stor'. Henk ville ha' den største så han ku' ta' fodbad i den hvis han havde lyst til det. Vi opdagede at når man købte mega størrelsen ku' man købe en termokop til kun 2 €, så pludselig sku' jeg også ha' str. XXL så vi ku' købe 2 termokopper til bilen. Gæt om jeg fik kaffe nok...

Vores nye fine termokopper som vi ikke har plads til... suk!

Jeg tør næsten ikke gå ud og handle mere... ;-)

Schiphol igen

Jeg synes lige jeg har været der... 2 uger siden hentede jeg min mor i lufthavnen og nu sku' hun allerede hjem idag. Det er gået hurtigt. Vi nåede da heldigvis at få smittet hende med vores virus så det var jo godt. Det er en nem souvenir at slæbe med hjem... gisp! 

Vi havde set på nyhederne at der ville være dødtravlt i Schiphol (udtale scch (harke) iphole altså hverken sjiphål eller skiphole hihi) og desuden var der vejarbejde i nærheden så forvent forsinkelser. Vi tog afsted i god tid, drønede lige igennem og var der i meget god tid.  Da vi havde checket ind gik vi op på terrassen hvor man sidde og nyde flyene og lidt andet pjat.





 

En 'six-pack' der vil noget.

Et legefly man ku' gå ind i og kigge på.

Vi ku' se ned i en tagterrasse som jeg gætter på er for personalet.

Da vi gik tilbage rendte vi ind i en ko. Jeg hørte en far sige til sin lille søn: 'Se, der står er en ko'.. 'ææj far, det er altså ikke en rigtig ko!'... fædre!

Da min mor var gået ind gik vi ud...  Skiltet må være så INGEN er i tvivl om hvor de er kommet til:

Krukkerne står over hele forpladsen ved hovedindgangen til Schiphol, der er altid de skønneste blomster i. Har set dem fyldt til randen med solsikker. Idag var det orange liljer og det var en fryd for øjet. Jeg tænkte på at det da var heldigt, at det lige er Holland jeg er havnet i når nu jeg er så vild med blomster.

På vejen hen til bilen som stod parkeret længst væk, gik vi med et grimt p-hus på den ene siden og grønt græs med små fine blomster på den anden side.

De 14 dage gik alt for hurtigt. Godt hun snart kommer igen.

Ferien og pæoner

Nu må jeg be' om mine himmelblå... igår aftes meget sent, ,så sent at det faktisk var idag... gik jeg på hotelværelses auktionssiden og bød på et hotel i Tyskland, 3 dage - altså 2 overnatninger, ca. 4 times kørsel herfra så det er ikke så galt, jeg bød 1 euro. 1 €uro!! Og fik det for den sølle euro!! Så vi skal et smut til det tyske i september når vi har ferie. Jeg er i chok over at have vundet den for 1 sølle euro... det er knap 7½ dansk krone. Det er da næsten skandaløst at det ka' lade sig gøre... Der er ikke morgenmad med i prisen, men det ville da også ha' været for groft at sku' mæske sig i tysk mega morgenbord 2 gange for så få penge.

Jeg er som bekendt forelsket i blomster (og Henk...ikke nødvendigvis i den rækkefølge). Lige for tiden er pæoner til salg i stor stil hernede og jeg sørger for, at ha' et bundt på bordet nu mens de skal nydes. Jeg vil gerne dele skønheden mens vi alle undrer os over at Henk og jeg skal bo på hotel i 2 dage for 1 euro...

Jeg overvejer at sætte et sæt små dukkeben i midten så det ligner en can-can danser ...

På toilettet i Delft

Idag gik vi over i shoppingcentret på den anden side af gaden, der er normalt travlt på en lørdag men sikkert pga det fantastiske vejr (25-30 grader) var der næsten ingen mennesker. Vi benyttede os af pladsen og gik ind på en lille trendy café... jojo så'n nogen er der skam også i Delft. Jeg har været der flere gange for de laver den lækreste white chocolate Cappuccino (god til PMS) men jeg har endnu ikke frekventeret deres toilet. Det gjorde jeg så idag. Først fik jeg øje på døren derind til:

 Min mor brokkede sig lidt over, at skulle se på en mand der sad på tønden mens man spiste. Det ka' der jo være noget om.
Så bemærkede jeg en kunde der sku' derind, han åbnede døren, det gav et lille gib i ham og han sagde undskyld og lukkede døren halvt igen. Så åbnede han den helt og gik ind. Hmmmm hvad gik det nu ud på...
Det var såmænd bare en eller anden vitting hund der har fundet på denne lille spøg som dekoration på døren ind til det allerhelligste:

Det var så morsomt at jeg var nødt til, at fotografere det og fortælle det danske land om det...