søndag den 21. juli 2013

Så fik vi hund

... eller i hvert fald delehund.
Henks onkel, Toon, har fået slimhindebetændelse i hoften og har også vrøvl med knæet i samme side, så han har svært ved, at lufte Mosto 100 gange om dagen som han er vant til. Hans børn kan ikke træde til og hjælpe pga arbejde og familie og de forespurgte endda hos hundepensionen, hvor Mosto indimellem bliver passet, om hunden ku' blive aflivet! Det ville dyrlægen heldigvis ikke men de tilbød, at finde et andet hjem til Mosto. Henk og jeg blev straks enige om, at det ku' vi ikke holde ud så vi foreslog Toon at Mosto sku' være delehund for, at han da ikke sku' miste sin bedste ven. Toon tænkte over det en dags tid og slog til og det er han noget så lettet over.
Så nu har vi altså fået hund i dagpleje... Toon kommer med Mosto om morgenen, og så har den stakkels hund ellers et hårdt program med os resten af dagen; han skal gå lange ture, han ligger på vores gulv og savler, han bli'r fodret mellem måltiderne med lækkerier som fisk o.a. så han sikkert bli'r fed af at være her...  og en hel masse andet. Og så ellers tilbage til Toon ved 17tiden til aftensmad. Om aftenen går en af naboerne tur med Mosto.
Mosto er meget beskyttende og kan næsten ikke klare at vi tillader os at sidde i 2 forskellige rum; vi skal være i ét rum så han ka' passe på os!

Jeg vænner mig vel til at samle hundelort op... men indtil videre gyser det i mig hver gang.

12 kommentarer:

  1. He, he, så fik du hund alligevel ... Hunde er altså også bare nogle af de allerbedste venner man kan få! Og det er da en lykkelig ende på historien. Der er altså noget uetisk over at aflive en rask hund! God fornøjelse med ham :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg måtte overgive mig..haha nå det er nu ikke så slemt som jeg lader som om, det er kun hundhømhøm jeg er ved at dø over... og vi er HELT enige i at der er noget forkert i at aflive en sund, rask og normal hund!

      Slet
  2. Først og fremmest tillykke med de 2 små yndige kejserinder. Hvor er de dejlige, jeg forstår godt at I er stolte af dem.

    Også et stort tillykke med delebarnet, det er en rigtig fint løsning I har fundet for Mosto. Jeg kan godt forestille mig, at den bliver så forkælet hos jer, men pyt så lang tid den har det godt. Det der med høm-hømmerne, ja nu er jeg jo kun vant til cairnterrier (fra tidligere) og cockerspanielstørrelse (nu) på efterladenskaber, jeg forstiller mig at Mosto afleverer et større budskab. Men jeg er sikker på, at du nok skal vænne dig til det ☺.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak til begge dele. Vi er glade for kejserinderne og Mosto... øh ja altså ikke helt på samme måde ;-)
      Det ku' bare ikke være andet med Mosto! Det fungerer fint blot skal jeg vænne mig til, at tingene skal gøres lidt anderledes. Han er mere rolig nu og render ikke i hælene på mig dagen lang.
      Joh... efterladenskaberne passer bestemt til størrelsen af hunden... suk.

      Slet
  3. Lige pludselig kan I slet ikke undvære at komme ud og gå ture.. :-)

    Det er nemmere at samle hundelort op, end at få det af sko og tæpper.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk overvejet at melde mig ud af fitness centret fordi jeg nu trasker rundt på lange ture hver dag og ikke mere har tid til, at gå derover. Men måske er det her midlertidigt så der er vel ingen grund til at gøre noget overilet.
      Du har ret! Det er bedre end at få det på sko og tæpper... uf for en ækel tanke!

      Slet
  4. Hvor er det dejligt, at I valgte at få delehund - hvor er han skøn! Man skal da ikke aflive en rask hund, og nu får I en masse god motion :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er en smuk hund og hold da hvor man får hilst på en masse mennesker når vi går tur.

      Slet
  5. Tillykke med kejserinderne. Det ord kan jeg godt lide :-)
    Hundelorte kan man vænne sig til ligesom bleskift. Hundenes er bare hele livet, mens blebørnene ophører ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'.
      Utroligt at du ryger i SPAM filteret. Den her kommentar måtte jeg ind og hive ud!

      Slet
  6. Sikke en god idé I fik med at dele Mosto, det er skønt med en hund og den motion man får, også af at bukke sig ned og samle hømhømere op. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja motion er der nok af... ;-) Og det er helt fint. Har endnu ikke vænnet mig til, at samle op...

      Slet