fredag den 10. august 2012

En lille udflugt

Igår var der lovet godt vejr, ca. 22 grader, på Zeeland som er øer syd for Zuid Holland, det er ca 1 times kørsel fra Delft og noget så naturskønt! Så vi pakkede en rygsæk med mad, drikke og kamera, iførte os shorts og vandresko (altid fikst) og tog afsted. På køreturen ville jeg fotografere en bro og opdagede at batteriet i kameraet var næsten helt fladt. Altså! Jeg synes altid der er et eller andet der smutter.
Nå, men det lykkedes mig at få et par fotos i kassen, men den eneste måde jeg ku' gøre det på var ved, at hver gang tage batteriet ud, sætte det ind igen, tænde for kameraet og knipse med det samme og slukke med det samme. Storm P har ikke levet forgæves ;-D
Vi kørte til Burgh-Hamstede, parkerede ved et stort naturområde der fører ned til stranden og så begyndte vi vandreturen gennem skoven. Der er forskellige ruter man kan vælge imellem afhængigt af hvad man er mest interesseret i at se, vi valgte dovent den korteste tur, men kom til at gøre den en del længere undervejs ved, at skifte rute... ak ja...Undervejs i skoven er der pragtfulde planter som denne hvide blomst som jeg ikke ved hvad er, andet end at den er flot.
Dette er stativer til at parkere sin cykel eller hest.  Vi havde ingen af delene med os, men satte os og tog en pause på en gammel træbænk inden vi klatrede op i udsigtstårnet hvorfra man kunne se dette:
Det er da vist et temmelig stort område... og vi vandrede kun ca 10 km.
 ØH... mens jeg kæmpede med batteri ind og ud osv kom jeg til, at spilde et knips med dette... på hollandsk kalder man en dum kvinde for 'Trut'... 8-/
Inde midt i det hele ligger der en sø... åh hvor er det bare fredfyldt og skønt!
 Hvor var det skønt at sidde der og nyde den medbragte mad og kaffe!


Da vi gik videre var der et skilt der viste ned til stranden hvis man altså orkede at gå en ekstra km. Det gad vi godt så vi klatrede op ad bakken og blev mødt af dette skønne syn...  derefter var der en sandbakke mere der næsten var umulig at gå op ad men det lykkedes og vi gik tur på stranden.
 Dette var hvad der mødte os... Eye-candy!

Jeg blev siddende og nød udsigten mens Henk gik en tur, jeg orkede simpelthen ikke at klatre ned ad bakken og derefter op igen... vi sku' jo også gå tilbage til bilen hvilket var flere km.
Mens jeg sad der opdagede jeg at sandet var fuld af blå muslingeskaller så jeg begyndte, at samle dem sammen og fyldte mine lommer med dem, de røg tilsidst ned i en brødpose og jeg har besluttet, at jeg vil lave en bordplade med blå skaller. Jeg har fået et gammelt sidebord af min mor der mangler en bordplade og jeg havde først overvejet at lave mosaik af blå fliser, f.eks Delft Blå. Men da jeg så disse var min mening ændret.
Billedet er lidt mørkt men mange af dem er klar blå. Jeg tror det vil være pænt med hvid baggrund og en tyk glasplade over.


 Da vi gik fra stranden havde batteriet givet op...  Så det var det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar