søndag den 5. august 2012

Corso 2012

Her i området laves der hvert år et blomster, frugt & grønt bådoptog på kanalerne. Det er fra området med de store glashuse hvor der masseproduceres de lettere kønsløse grøntsager der eksporteres til hele verden. Den 1. weekend i August hvert år dekorerer de så både og sejler rundt og viser dem frem. Det gik aldrig op for mig hvad temaet var i år... men der var meget musik.

 Kvaliteten er ikke så god men giver en lille idé om hvad det er...

 Vi tog cyklerne ned til Oostpoort i Delft, som ses i baggrunden på de fleste fotos. Vi regnede med, at der var det bedste at stå og det havde vi ret i. De andre år har vi stået ved snævre kanaler og 1 gang tog vi ud på landet og stod der og blev blæst igennem.
 
Tror hun var en Diva...

  Vindmølle, træsko, tulipaner...der mangler bare en ost for at være 100% hollandsk! 

The Rose med Bette Midler. Jeg tror ikke hun gad komme til Holland så derfor nøjedes de med at mime til sangen... men det var nu udmærket. Og sikke da et væld af roser!
Redningsbåden er også pyntet.
Nogen slipper lidt lettere om det, selvom budskabet er tydeligt!
Og så er der de andre der gi'r den hele armen men budskabet er blevet væk...
Her er der ingen tvivl og den havde ikke fået for lidt med pynt og farver. 
Uhm... Cupcakes! Den danske slikmund synes om!
'These boots are made for walking...' de dansede og sang med og var et pragtfuldt syn... men den gamle tante her måtte diskret sætte en finger i øret fordi musikken var så høj... Båden var en støvle og de 2 støvler til venstre i billedet "gik". Det var nok min yndlings af dem alle!!
Brug grøn energi...  Det eneste jeg ku' tænke på var at mon ikke den størrelse vindmøller ville skræmme duerne væk fra min altan... :-D
Denne her båd stod Henks hjerte nært for han så den blive lavet. Han var ude og fiske i en kanal ude på landet og overfor var de begyndt på at lave den og baksede med bogen. Den handler om eventyr.

Det trak til og begyndte selvfølgeligt at regne...ku' det være anderledes? Det endte med at stå ned i stænger og pludselig blev det tordenvejr lige oppe over Delft. Lyne buldre brage og vi flygtede allesammen i læ. 

En af de sidste både var Disney figurer med paraplyer... 

Igen i år var Corsoen et flot syn også selvom det regnede til sidst og vi måtte stå under et halvtag i over en halv time sammen med 6 fremmede mennesker som vi til sidst var lige ved, at drikke dus med... hahaha



12 kommentarer:

  1. Det var dog imponerende med sådan et optog på kanalerne - Det ser flot ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jønne, ja du har ganske ret i at det er imponerende og jeg har endda kun vist nogle få både...

      Slet
  2. Hold da op hvor er det imponerende.. Sikke en kreativitet der er lagt for dagen i jeres optog. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er vildt og vildt flot! De sejler rundt i 3 dage og dækker et stort område hvor der stort set står publikum og stirrer øjnene ud af hovedet og klapper begejstret.

      Slet
  3. Hej Mai-Britt.
    Jeg fandt tilfældigvis din Blog og jeg nyder at læse den. Du skriver så hyggeligt. Jeg bor også i Holland nemlig i Almelo. Her har jeg boet sammen med min hollandske mand og nu 2 børn siden 1998.
    Mange sommerhilsner.
    Fra Dorthe

    SvarSlet
  4. Hej Dorthe,
    velkommen til og tak for de pæne ord.
    Almelo er der vi krydser grænsen når vi kører til Danmark, så det ved jeg godt hvor er...til gengæld ved jeg ikke hvad gaden rundt hjørnet hvor vi bor hedder ;-) men man jo heller ikke vide alt.
    Hyggeligt at du læser med!!
    Mvh Mai-Britt

    SvarSlet
  5. Wow, sikke nogle smukke billeder du har taget! Der er spændende at læse om dit liv i Holland og blive klogere på hollandske traditioner.

    SvarSlet
  6. Hej Madame, det er jeg glad for, at du synes!
    Jeg så lige på mit kamera at jeg havde taget 45 billeder af Corsoen... så der er 30 der ikke fik lov, at blive set af læserne. :-D

    SvarSlet
  7. Superflot optog og sikke en masse detaljer på bådene, de har virkelig gjort noget ud af det...,-D

    SvarSlet
  8. jeg tror de bruger det meste af året på, at planlægge hvad og hvordan det skal gøres. Jeg har set det 4-5 gange og hver gang er jeg imponeret! Og der er god stemning ved kanalerne; publikum synger med, klapper og vinker til bådene.

    SvarSlet
  9. Via Annettes blog fik jeg lyst til at kigge over til dig, så dette var dermed første, men bestemt ikke sidste gang - har læst en del tilbage og er slet ikke færdig endnu - nyder at læse dine ord og se alle dine mange, skønne billeder :-)
    Tak for ferskenideen; det lyder rigtig godt. Jeg har myntebladene ... det er jo en god start ;-)
    Blomsteroptoget er helt vildt flot, det ville jeg gerne opleve en gang. Er det ikke et stort turist-trækplaster? Er det samme dato/weekend hvert år?

    SvarSlet
  10. Hej Ellen og velkommen til! Jeg er glad for at høre, at du kan li' at læse mine skriverier.
    Blomsteroptoget er mig bekendt altid første weekend i August. Det er ikke mit indtryk at der er mange andre end de lokale der tropper op, men lokalposten skrev i denne uge, at der var mange flere i år end ellers, så rygtet har nok spredt sig om hvor flot det er.
    Se her: http://www.varendcorso.nl/ der kan du se fotos et par år tilbage. Optoget slutter her i Delft om søndagen, det begynder om fredagen og man kan følge med det på cykel hvis man har lyst. Siten viser ruten.
    Mht fersknerne så skal man jo starte et eller andet sted ;-) Så hvis ikke du bruger myntebladene til The så er ferskner en god idé. Jeg glæder mig til, at spise dem sammen med gæster om ikke så længe :-P

    SvarSlet