Husets hund, Shekeer (betyder 'sukker' på tyrkisk... de overtog hende fra en tyrkisk familie) bød velkommen med sine danse-ritualer og fik en hundehapser af os, så vi er venner for livet...
I provinsen Zuid Holland hvor vi bor er der ikke mange enkeltstående huse som man ser i Danmark, her er det, pga pladsmangel, mest rækkehuse og dobbelthuse man ser. Haverne er små så der skal fantasi til, at udnytte pladsen optimalt. Det har vores svoger formået må man sige. De har den skønneste lille baghave med 2 små terrasser, fiskedam, planter, træer og blomster i alle afskygninger. Det er den skønneste lille have som er en nydelse, at sidde i på en dejlig sommerdag. Solen viste sig med jævne mellemrum og selvom vi ikke var ved, at dø af varme var det ihvertfald bedre end regn og blæst.
Svoger Sijbren i fuld firspring mellem de 2 terrasser. Grillerne står bagerst i haven lige ved den lille kanal der løber bag haven. Der er de placeret godt hvis der sku' opstå mega brand; så kan de bare skubbes ned i vandet. Bemærk klatrerosen. Desværre er farven ikke så intens som i virkeligheden. Skøn at skue!
Henks søn med en fiskestang i hånden og katten der håber på bid... (fiskene kan ikke spises, det er kun 'for sjov' at han står med en fiskestang... )
Kanalen er kun ca 3-4 meter bred, længden kender jeg ikke, men på fotoet ser det ud som om det er et lille vandhul og det er det ikke, det ku' ellers også være hyggeligt.
Katten vender fornærmet ryggen til mig fordi jeg ikke ville dele den lille stump pølse med hende...
Giv mig så den pølse!!
Hollandske katte er tit meget kønne og blandede i farverne, her er bl.a mange røde katte!
Jeg ved faktisk ikke hvad katten hedder... øh Mis? De kalder altid 'Poes' som betyder 'Mis'. De har også en sort kat der er mere begavet end frøkenen her, men den er sky og holdt sig på forsiden af huset og kiggede ind af vinduet (sku' jo ikke gå glip af noget, vel?!).
De har en lille fiskedam fuld af... øh fisk... ved ikke lige hvad den slags hedder... bortset fra den orange der er opkaldt efter landsholdets træner Bert van Marwijk. Flere gange mens vi sad der sprang et par af fiskene op af vandet ligesom delfiner gør. Og selvom jeg havde kameraet parat lykkedes det mig desværre ikke at få det fotograferet.
Jeg havde kameraet parat i håb om, at 'Poes' ville skvatte i fordi hun tror hun kan fange en af fiskene. Fiskene er ligeså store som hende, men vi har jo alle sammen vore drømme!
Hun blev oppe på land og min svoger og svigerinde håber hun måske endelig har lært det... ;-)
Da tiden endelig var inde til, at se Danmark og Holland bliver puffet ud af EM endte jeg med, at sidde udenfor sammen med min mand, hans lillebror og vores svoger og se kampen på et lille TV. Alle de andre sad inde i stuen og så kampen på 'storskærm'. Jeg så ikke så meget på tv'et for mine øjne ville hellere glide hen til blomsterne, fiskene og jeg var også nødt til at gå en lille tur ned og sidde ved kanalen i baghaven og nyde naturen. Desuden kom Shekeer og lagde sig på ryggen ved siden af min stol og puffede mig blidt med en pote. Kan man stå for det? Jeg aede, nussede og klappede hende til min hånd var følelsesløs.
Et sidste foto af rosen i skumringen.
Selv havelamperne er orange. :-)
5 minutter før kampen blev fløjtet af indså Sijbren at Holland var ude af tuneringen, så han rejste sig og gik ud og tog sit stolte flag ned der "prydede" forhaven.
Da vi kom hjem havde vores nabo også fjernet de mange meter orange vimpler der var hængt ud på svalegangen. Ligeså hurtige som de er til, at hænge orange pynt op, ligeså hurtige er de til, at hive det ned igen når det går galt for fodboldholdet.
Det var en hyggelig dag med masser af god mad... uhm!
Sikken en pragtfuld dag i hyggeligt selskab. Jeg er - som dig - vildt imponeret over, hvor meget der kan brokkes ind i en hollandsk have, det er utroligt og bare så hyggeligt. Som regel tror de (altså hollænderne) at jeg lyver, når jeg fortæller, at den have min ex-mand og jeg havde i 20 år, var på godt og vel 1000 m2 og at den bestemt ikke var enorm efter danske forhold.
SvarSletJeg ser stadig orange i gadebilledet, men det skyldes sikkert bare ren og skær dovenskab ☺.
Flot kage!
Jeg har også haft fornemmelsen af, at de tror jeg praler når jeg siger at min søsters have er vel ca. 900-1000 m2 og det ikke er en specielt stor have i Danmark. Jeg må gerne forklare at Danmark altså er større end Holland (svært at tro) og at der kun bor 5½ mill. i Danmark mod 16½ i Holland. Der er plads nok til store haver. Der hvor jeg boede i København lige inden jeg flyttede herned havde jeg en lille have foran min lejlighed, den var ca. 30-40 m2 hvilket er som en normal have hernede c¨,) Mine svigerforældre har både for og baghave og begge 2 er hyggelige!!
SvarSletDet ser vel nok hyggeligt ud! Tænk at en lille have kan være så fuld af overraskelser - smukke planter, to terrasser og kanal. Jeg kan godt forstå, du hellere ville kigge på naturen og snakke med Shekeer end at se tv.
SvarSlet