mandag den 11. juni 2012

½ frk. Jensen ½ Mai-Britt

Af ren og skær dovenskab bagte jeg et grovbrød idag for det var nemmere end, at gå ned i supermarkedet, mase rundt mellem de andre kunder, finde det rigtige brød, stå i kø for at betale. Så er det nemmere at bage et selv. Jeg kiggede naturligvis i min nye bog... Frk.Jensen's...:-) og fandt et par forslag. Jeg ændrede opskriften til hvad jeg havde af mel og bagte det. Desværre havde jeg ikke lige taget højde for varmluft ovn kontra varm ovn anno 1936, så mit blev lidt brunt. Det ser nu lækkert ud alligevel. Det er grovmel blandet med hvede mel og birkes på toppen. Glæder mig til en kop eftermiddagsthe med lunt brød til.

6 kommentarer:

  1. Det ser vel nok lækkert ud! Hurra for Frøken Jensens kogebog og for, at man gerne selv må lave om på opskrifterne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er det også. Jeg spiste et par skiver mens det var lunt og det var lækkert.
      Ja, det er enhver kok/køkkenskrivers privilegium, at ændre på opskrifterne efter egen smag :-)

      Slet
  2. Nybagt brød er nu altid godt. Men er der ikke stor forskel på hvad vi forventer af godt brød i dag og det Frk. Jensen bagte i sin tid? Der er jo et helt andet udbud af råvarer i dag. Jeg husker tydeligt de franskbrød min mor bagte da jeg var dreng, jeg synes de var kedelige så snart de ikke var varme mere. Hvorimod min kone kan bage boller om søndagen der stadig er gode om torsdagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørn,
      det er der måske noget om. Der findes et væld af forskellige melsorter også fra små mel fabrikker, som f.eks Bornholmsk mel. Jeg bager stort set aldrig hvidt brød, jeg blander det med grovmel af en eller anden art. Denne gang kom jeg noget sigtet rugmel i, jeg havde købt i Sverige af alle steder... :-D, sigtet speltmel og alm. hvedemel. Det er drøngodt også koldt.

      Slet
  3. Uhmmmmm, hvor ser det brød lækkert ud, mon ikke jeg skal gå dig lidt i bedene i morgen ☺.I hvert fald så sidder jeg og bliver helt lækkersulten.

    Jeg har ganske vist ikke frk. Jensens kogebog, men bruger af og til min mors kogebog. Jeg tror hun må have fået den som ung pige, idet den er fra 1936 ☺.

    Endelig, nu er jeg opdateret med hensyn til Danmarksferien, pragtfulde billeder fra skønne steder. Du har ret, vi burde køre en tur til Møn, næste gang vi kommer til Danmark, der er utrolig smukt. Frank har aldrig været der og det er uendeligt mange år siden, at jeg sidst har været der. Men det er sjældent vi kommer andre steder end i det nordjyske.

    Fodbold! Det snakker vi ikke om, Frank har samme holdning som Henk, selv om han af og til brokkede sig højlydt under kampen. Du er inde på netop det, som jeg har det sværest med hernede, når der er fodbold! Hollænderne er 500% sikre på at vinde og bagefter når de har tabt, så er de knaldgode til at finde en undskyldning for hvorfor. Måske er det ikke meget anderledes mht. Danmark, men her er det bare umuligt at undgå alt det "oranjegekte".

    En god tirsdag til dig.

    SvarSlet
  4. Hej Annette, hvor hyggeligt at du har din mors gamle kogebog fra 1936! Er der sylteopskrifter i?
    Møns klint er et besøg værd hvis man har tiden. Ligesom dig vil jeg også helst bare være sammen med familie og venner når jeg er i Danmark og ikke tage så meget på ture, men denne gang sku' det så være! Også fordi jeg vidste at jeg rejser til Danmark alene i 10 dage fra næste uge... jeg kan sagtens! ;-)
    Fodbold...tjongejonge...På søndag skal vi grille sammen hele familien og se Holland spille mod... øh Portugal tror jeg nok. Jakko har jo sin egen Facebook profil og han er så flabet at han har lavet familiens store kæft (vores svoger) til Danish Dynamite anno 1992 ;-) hahaha... gætter på at jeg havner på grillen på søndag. Det er næsten ikke til at holde ud med deres skråsikre arrogance m.m. og håneri. Jeg så BT spurgte læserne om hvad var den største overraskelse ved EM. De fleste valgte at Danmark vandt. Ikke så meget skrå sikkerhed der.

    SvarSlet