lørdag den 3. marts 2012

Den hellige integration...

Ja vist skal man integreres når man flytter til et nyt land. Men det er altså noget sværere end det lyder kan jeg godt betro for hvornår er man integreret? Når man elsker maden? Når man taler sproget? Når man synes om kongefamilien? Eller de lokale politikere? Når man ikke kan stå i kø eller andet af samme skuffe som er de lokales sære vaner? Jeg ved det ikke. Jeg elsker Henk (en hollænder), jeg spiser det meste af hollandsk mad med glæde (bare ikke hver dag) jeg drikker deres øl, spiser deres små hyggehapser, taler deres sprog omend lidt anderledes end de indfødte, mit har en tendens til at lyde lidt barnligt pga min, til tider, lidt fantasifulde brug af grammatikken, jeg elsker tulipaner og vindmøller, jeg synes kongefamilien er tiltalende også selvom jeg ikke kender dem eller deres navne... men er jeg integreret? Føler jeg mig hollandsk? Holder jeg med Holland når de spiller fodbold? Nej til det hele.
Hollændere får skyld for, at være nærige. Belgierne elsker at fortælle vittigheder om hvor nærige de er.Hvis jeg er nærig er jeg da så integreret? Jeg aner det ikke! Jeg tror altså at en udlænding vil altid blive anset for at være en udlænding og "ikke én af vore".
Er det ikke bare helt vildt hollandsk?! Træsko, tulipaner og gamle huse...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar