Jeg har erhvervet mig/os et par hotelovernatninger på auktion på nettet til et hotel helt oppe nordpå i provinsen Groningen:
Hotellet vi sku' bo på ligger i en lillebitte by... nåh ja... "by"... Pieterburen, helt oppe ved vadehavet.
Deroppe er der et hospital for sæler. http://www.zeehondencreche.nl/wb/pages/actueel/webcams.php
Jeg mener historien er, at en lokal dame ikke kunne holde ud at se alle de hjælpeløse sæler der hvert år bliver viklet ind i fiskenet o.a. og bare må dø uden hjælp. Så hun har oprettet et sæl hospital som offentligheden kan besøge og se deres arbejde. Nej man kan ikke klappe sælerne, de er jo vilde dyr og skal sættes ud igen., den dag kalder de 'it's a beautiful day': http://www.youtube.com/watch?v=UV4AT97eM60
Man ku' se en film med en sæl der var reddet, hjulpet af dyrlæger m.m. og sat ud igen til musikken fra Queens its a beautiful day... klump i halsen o.a over den søde sæl der møffede ud i vandet.
Vi brugte et par timer der, så de forskellige bassiner de flytter rundt i efterhånden som de bli'r friskere og friskere. Der er også små unger; 'Hylere', der er forladt af moren af forskellige grunde.
De har også et bjerg af indsamlet fiskenet og andet affald efterladt af hav-svin der ikke tænker sig forfærdeligt meget om:
Det her er kun fra i år! Og som de sagde: det er kun en brøkdel af hvad der flyder rundt og forstyrrer dyrene.
Her er en sæl blevet flyttet til et nyt bassin og bliver budt velkommen af en artsfælle. Sødt!
Da vi havde drukket kaffe med hjemmebagt cheesecake (som om vi havde brug for kalorierne...), shoppet et par uundværlige sæl-ting i deres shop, tog vi videre. Vejret var skønt og vi var på ferie og ville ud og opleve Groningen.
Foråret kommer liiiidt senere helt oppe nordpå, hernede er Magnolia træerne allerede ved at afblomstre. Så vi nød de nye forår en gang til. Så bli'r det da ikke bedre.
Jeg tror det var en vejviser til havet...
Vi tog ind til Groningen by, det er vel hovedbyen i provinsen Groningen. Skøn by! Det er en større by med et universitet. Sjovt nok er jeg noget så irriteret på studenterne i Delft, men deroppe var de ikke i vejen nok fordi byen er større end Delft. Det virkede bare som en interessant Cosmopol (altså i lille hollandsk målestok...) studenterne gav det helt bestemt et eller andet 'hipt' (sagde hun poppet).
Nyt og gammelt.
En eller anden italiensk musiker eller noget i den stil... jaja, jeg er en ignorant! Jeg ved det!! ;-)
På et tidspunkt satte vi os på byens torv; 'Grote Markt' og ville ha' noget at spise/drikke, mens jeg sad og ventede så jeg mig omkring og hvad fik jeg øje på:
WHAT?! Søstrene Grene i Groningen, med Ø og det hele. Henk, der må vi ind! Jeg spurgte inde i butikken hvordan de udtalte navnet. Det blev sagt i næsten et ord: søstRENE-grene. Jeg rettede dem ikke. Jeg er jo da en velopdragen dansk
Vi købte naturligvis en lille søhund til børnebørnene:
3 euro og 11 cent hos søstRENE-grene. Billigt!
Aaaaah...Rosé bier til fruen og sidde lidt i solskinnet.
En væg med nymoderne hollandske kakler.
Næh hvor hyggeligt! Der er LIGE så'n en lille kaffebar jeg ku' tænke mig med mine hjemmebagte kager og god the og kaffe!
På vej tilbage til bilen gik vi over en ad de sædvanlige hollandske kanaler. De er nu altid så hyggelige.
Det var gribende at læse om sælerne! Jeg bor nær ved Hundested, og det navn kommer af sælHUNDENE, som man sagde førhen. Sikke en masse spændende oplevelser, I havde, og tænk at der er en Søstrene Grene i Holland ...!
SvarSletMin mor sagde også at de plejede at blive kaldt sælhunde, de har nu også lidt et hundehoved. De er bare noget så søde!
SvarSletFilmen de viste var noget så rørende og også sørgelig fordi de viste en indfanget sæl der var viklet ind i fiskenet og hylede, det lød grangiveligt som om den skreg AV AV AAAAAV! Jeg ku' dårligt holde tårerne tilbage! Godt der er nogen der hjælper! Der er vistnok sæl hospitaler i flere lande i Europa.
Dejligt at der er nogen der hjælper sælhundene, og sikke en masse net der dumpet i havet, det er jo noget forbandet svineri. Søstrene Grene er altid et besøg værd uanset hvor den ligger. ;-D
SvarSletJeg har set en udsendelse på Discovery om affaldet der samles op fra havet, det er GROTESK! Man tror næsten ikke på at det kan være rigtigt.
SletJeg var på Søstrene Grenes hjemmeside for jeg ville anbefale dem at flyte til Zuid Holland, det er franchise så hvis jeg havde 1,5-2 millioner kroner ku' jeg måske åbne en hvis der var flere end 100.000 indbyggere i byen. Jeg får nok ikke Henk til at vi sælger lejligheden for at åbne en St.Grene i en af storbyerne i nabolaget. ÆV! Det ville jeg nu ellers gerne!
Jeg har et par gange set obduktioner på både sæler og havfugle og bliver hver gang så forbandet vred over hvad folk smider i havet og som ender i de arme dyrs maver og som de dør af på et tidspunkt, fordi det simpelt bliver for tungt for dem at slæbe rundt på. Det kan jo ikke komme ud igen!
SvarSletSjovt med 'Grenerne' - tror du ikke, du kan låne 1.5 million i banken, hvis du kommer med et godt koncept? :-)
Pudsigt, at der er så stor forskel på forårets komme i Holland ... så stort er landet jo trods alt heller ikke :-)
De viste også et europæisk problem med industri der ligger ved floderne og sviner floderne som løber ud i havet osv osv... Sørgeligt.
SvarSletÅh hvor du nu frister mig med Grene... Tro mig, tanken har endnu ikke forladt min hjerne!
MHT vejret, så er der tydelig forskel på syd og nord, og jo det er pudsigt. Når vi har været i Friesland (nordpå) på familiebesøg har jeg bemærket at luften er frisker/køligere end i Delft, her kan nemlig være noget så lummert.