Det første blomsterbed der mødte os var påskeliljer. Påskeliljer?! Dem har vi så mange af i Delft at vi ka' fodre svin med dem, dem gider jeg ikke se på i Keukenhof! Bagefter fik jeg øje på alle de andre almindelige forårsblomster som vi også har i meget store mængder i bl.a midterrabatterne. Nå, men efter jeg havde gået rundt lidt og været ærgerlig over de manglende bede med tulipaner gik det endelig op for mig at det var da skønt alligevel og til sidst rendte vi da også ind i lidt tulipaner.
Der er flere indendørs pavilloner hvor der var tulipaner til overflod, men det er altså ikke det samme som mega bede udenfor.
Solen skinnede, det var lidt køligt, der var SÅ mange besøgende og så på en mandag!
På trods af min skuffelse tog jeg 103 fotos, så måske var det trods alt ikke så slemt alligevel?! ;-)
En stribet tulipan, den ku' jeg bare ikke stå for!
To fotos af uartige lovovertrædere:
Gad vide hvad det var jeg rendte og brokkede mig over?!
De bad gæsterne vælge hvilken Orkidé man synes var den flotteste. Dette var vores valg:
Et par tulipaner i en pavillon:
Sidste år så jeg denne hvide Amaryllis med røde kanter.
I år købte jeg et løg så til november har jeg den i stuen... det glæder jeg mig til!
Alt i alt var det en ganske tilfredsstillende dag i Keukenhof. Og på vejen hjem købte jeg de allerfriskeste tulipaner netop hentet på marken. Så bliver det altså ikke friskere!
Fantastiske billeder - hvor er det smukt! Og I har altså blomstrende kirsebærtræer allerede?
SvarSletKirsebærtræerne har blomstret i over en uge, faktisk så længe at ved kraftige vindstød rasler blomsterbladene ned og ligner en romantisk lyserød drøm... Mange træer og buske er sprunget ud. Vi er ca 3 uger foran det danske forår.
SletJa jeg forstår heller ikke du brokkede dig, det ser da rigtig dejligt ud med masser af blomster.. :-)
SvarSletNej vel...jeg er da også behørigt skamfuld! ;-) Hvis jeg ta'r dertil igen om et par uger er alle tulipanerne kommet frem.
SletDer var da masser af blomster tak for visningen.. ;-D
SvarSletJa vel var der så! Men jeg er grådig og vil ha' mere... MERE!! ;-)
SletSikke herlige billeder!! Og de mængder af blomster virker næsten uvirkeligt! Det kunne jeg også godt tænke mig at opleve en dag ...sniff.
SvarSletRigtig fin blog du har, som jeg lige har fundet.....og glæder mig til at følge dig :-)
Rigtig god dag :-)
Hej Nola og velkommen til!
SletBlomsterbedene er overvældende store og man ønsker man havde en kæmpe have med plads til tusindvis af blomster. Og de dufter godt! Håber du kommer en tur til Keukenhof en dag, det har alle blomsterelskere fortjent!
Thank you, glad you like it!
SvarSletSom fast besøgende i Keukenhof, kan du vel godt tillade dig at være lidt skuffet ☺ ☺ ☺. Men altså for en der ALDRIG nogensinde har været der (jeg håber, at du mellem linierne kan læse hvor synd det er for mig ☺), så er dine billeder altså bare vildt flotte. Sikke farver, sikken et udvalg, waaauw. Jeg ved godt, at jeg da bare kan køre til Keukenhof og så ikke mere brok omkring den sag ☺ ☺.
SvarSletEndelig er jeg opdateret med, hvad der er sket hos dig gennem de sidste 5 måneder og vi er bare så enige om rigtig mange ting. Dit indlæg omkring det hollandske "U" kunne jeg godt være medforfatter af. Du skriver noget omkring, at man ikke kan tillade at kritisere andre, når man selv ikke er perfekt. Hørt! Hørt! Når jeg tænker efter, så kan jeg egentlig slet ikke forestille mig en dansker være så kritisk overfor mennesker, som ikke taler dansk perfekt. Eller er jeg helt forkert på den? Gudskelov, at vore hollændere er anderledes.
Jeg kunne også nikke genkendende til dit begravelsesindlæg og din forbavselse over de manglende blomster. Underligt, synes du ikke? Nå nej, det hedder ikke underligt, men anderledes ☺ ☺.
En rigtig god aften til jer deroppe nordpå.
På hollandsk ødtales det Ønderligt... ;-) Ja, jeg har også undret mig over man ikke kommer med blomster til begravelser. Hvert land sine skikke.
SletMht Keukenhof skal man komme senere på sæsonen for at se tulipaner, og det er dem jeg vil se. Det er det kolde forårs skyld, er det!!
Jeg taler stadig engelsk med min svigerfamilie fordi de kan bare ikke komme sig over, at jeg taler med accent og til tider bruger alternativ grammatik og jeg gider ikke blive ved, at blive mobbet...så må de finde sig i at jeg taler engelsk til dem... jeg er det lidt stædig ;-)
Hej :-) jeg skal opleve Keukenhof for første gang med min gamle Far på snart 78, hvornår synes du at vi skal tage afsted...ervefterr påske for sent? Kh. Anette Cecilie Skriver i Risskov ved Århus
SvarSletDet bedste er at komme ca 3 ugers tid før de lukker igen.
Slet