Hele 3 ting vil jeg fortælle om... (tre ting... det er da alt for meget...det går da virkelig ikke...)
1. Henk bestod sin eksamen!
Han var til skriftlig eksamen hos sit arbejde hos Politiet, det er en genopfrisknings eksamen som de tager ca. hvert 5. år, tror jeg det er. De skal bestå, de har et par chancer til at bestå og hvis det ikke lykkes er det ud af vagten. Hårde betingelser. Heldigvis bestod Henk i første forsøg. Det var en masse tørt lovstof, der er kommet nogen ændringer siden han sidst tog prøven, så det var ikke bare gentagelser det hele.
Til prøven skal de besvare 50 spørgsmål, de må højst have 15 fejl. Henk havde 6 fejl og var nr. 2 på holdet. Det ku' han godt acceptere, men han ville allerhelst ha' haft 0 fejl og været nr. 1... som han plejer...den nørd ;-)
Nu er der en prøve tilbage. Den foregår om et par uger og handler om at skulle skrive bøder ud korrekt! Hvorfor en arrestforvarer skal kunne skrive bøder ud må I ikke spørge mig om! Men også den eksamen skal han bestå! Det er en ny prøve og rygterne fortæller, at på et af de første hold dumpede hele holdet. Nu spø'r de jo nok ikke mig, ærgerligt for jeg har som altid en mening om tingene... men altså...hvis et helt hold dumper er der så ikke en god chance for, at der er noget galt med enten undervisningen eller prøven?!
2. I den højtidelige anledning af at Henk bestod synes jeg, at han sku' gi' kage på arbejdet, så jeg spurgte ham om jeg sku' bage eller andet til idag og i så fald hvad. Så sku' det være cookies for de behøver ikke blive skåret ud ligesom en kage... altså de kære mænd! Så jeg bagte amerikanske chocolate chip cookies i stor stil i formiddags.
2 forskellige slags. De lyse kom jeg rosiner, peanutbutter og lidt havregryn i og nøj hvor var de gode!
Da det er ret svært at få fat i chocolate chips hernede købte jeg istedet en pk 'Hagelslag' som er det der krymmel hollænderne kommer på brød istedet for pålægschokolade, blot fandt jeg en ny udgave af det, det var ligesom små 'høvlspåner' af chokolade. Det fungerede fint.
Det er købt i det lokale supermarked 'Jumbo' (udtales naturligvis 'Jømbo').
3. Henk foreslog at jeg da ku' gå ned i supermarkedet som var åbent idag, vi er løbet tør for opvaskemiddel. Jeg gad næsten ikke, men fik da alligevel slæbt mig ud af døren og ned i supermarkedet som idag kun var åbent til kl 18:00. Jeg trådte ind ad døren kl 17:45, nå jeg havde da god tid et helt kvarter... så jeg kiggede på tilbud og fandt en lækker måltidssalat som jeg lagde i kurven til aftensmad, tøffe roligt videre og se hvad de havde af frugt, derefter hen til frysedisken og finde en is som Henk ka' li', så bli'r han overrasket når han kommer hjem fra arbejde. Derefter hen til husholdningsmidler. Hov! Mit økologiske parfumefrie vaskemiddel er på tilbud, forleden dag købte jeg en pk på udsalg men ved kassen blev jeg bon'et til fuld pris, hen og klage og de påstod, at det ikke var på tilbud så jeg krævede at få pengene igen.Og så så jeg at det var rigtigt; det er på tilbud i denne uge! HØMF! Mig skal de ikke narre. Så jeg tog mit vaskepulver, tog et billede af prisskiltet og gik til kassen og den gik igen ind til fuld pris. Jeg blev sendt hen til kundeservice...men denne gang var jeg forberedt med et foto af prisskiltet.
HA! Giv mig mine sølle småpenge igen! Jeg gik glad og tilfreds hjem med mit vaskepulver og et par mønter i lommen. Da jeg kom hjem og ville lægge varerne på plads opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe opvaskemiddel. :-D
Tillykke med at Henk bestod sin eksamen - og sikke nogle skønne cookies du bagte!
SvarSletTak og tak. Ja det var en lettelse at han, som ventet, bestod første gang så han har da bestemt fortjent, at få 26 lækre cookies med på arbejde til kollegaerne. Håber de ku' li' dem...;-)
SvarSletTillykke til Henk med prøven.. jeg sidder og klukgriner over at du glemte det du gik efter.. Det kender jeg bare så godt. :-)
SvarSletTak, han er glad og lettet over det er overstået.
SvarSletJeg skraldgrinede da jeg opdagede at opvaskemidlet stadig stod nede på hylden i supermarkedet. Det er typisk og ikke første gang...nok heller ikke sidste;-)