Hjemme igen. Skøn ferie som snart skal gentages for vi har brug for det, min mor og jeg.
Jakko er ikke for imponeret over, at jeg så'n forsvinder hele tiden. Hans begejstring over min hjemkomst var bestemt begrænset og slet ikke som den plejer at være. Håber han snart kommer sig over sin fornærmelse og kommer til mig igen.
Henk derimod havde købt blomster så min begejstring vil ingen ende tage. Han er ikke den store blomster-køber så jeg vidste med det samme, at jeg da vist var savnet. SKØNT!
Mens jeg var i Danmark har Henk fortalt om alle sine besværligheder med et due-par der ville bo på vores altan og gjorde sig det behageligt i blomsterpotter og hvad ved jeg. Da han har arbejdet meget var det begrænset hvad han kunne gøre, men havde dog tid til at sætte træpinde i potterne så de ikke kunne ligge der. Så lagde de sig på bænken og Henk fandt en gammel plastik fugl frem som blev bundet fast på ryglænet... tror du ikke de arrogante duer var ligeglade med plastikuhyret og lagde sig til, at snorke på sædet af bænken istedet. HØMF! Selv har jeg flere gange drønet til vinduet for at skræmme en fugl væk... for så at opdage at det er plastik dimsen der sidder der. Indsæt himmelvendte øjne her!
Så jeg skal nu ud på altanen og rengøre efter duerne (ADW!) iført støvmaske, briller, gummihandsker og lange bukser m.m. fordi duemøg ikke er sundt for menneskelunger eller hud.
Jeg har købt vindmøller af den slags man sætter på barnevogne, de er sat i et par altankasser. Jeg vender mig vel til dem...men det gør duerne jo nok også! Der er nok kun ét at gøre...sætte et net op for altanen. Øv, jeg kan ellers bedst li' når der er frit og åbent. Forslag modtages med tak!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar