Igår lørdag var vi i motionscentret og gik hårdt til den, fordi den har stået lidt for meget på fed mad og kager de sidste uger. Det var så meget mere end det plejer at jeg kunne mærke det i hele kroppen da vi gik derfra.
Dagen gik med forskellige ting, og Henk fik også tid til, at ligge på sofaen og glo TV.
Ved aftensmadstid begyndte han at tale om mad (sjovt nok) og håbede på, at vi sku' ha' "Slavinken" til middag som er en hakkekødrulle pakket ind i bacon. De smager fint men jeg var bare ikke i stødet til det. Henk havde købt en pakke i håbet om, at jeg ville synes at de sku' spises med det samme. Det sku' de ikke! I det hele taget var jeg ikke i stødet til hverken at lave sjov mad med hvidløg og andre spændene ting, suppe-steg-is eller hollandsk/dansk mad med sovs og kartofler. nu er jeg ikke typen der laver trutmund for, at få min vilje, næh... jeg manipulerer Henk hen til, at se fordelen i mit forslag og lader ham tilsidst tro, at den gode idé var hans. (Helt så slemt er det ikke men overdrivelse fremmer forståelsen, ved I nok...) Så vi besluttede i fællesskab, at det ville være en strålende idé at cykle ud til den ene af de 2 McDonalds der ligger i Delft og derefter cykle hen til hans søster og svoger og aflevere en CD med festfotos. McD ligger næsten i Voorburg som er en forstad til Haag og hans søster bor et par km længere væk. Da beslutningen var truffet cyklede vi afsted. Jeg bestilte en burger jeg ikke kendte og pga allergi skal jeg ikke ha' sovs/dressing på så den ville blive serveret ved bordet. Henk begyndte at spise sine små børne hamburgere, jeg sad og bed i en pommesfrites da en ung mand kom hen til os og holdt en MEGET stor burger æske frem mens han gloede forbavset på os, først på Henk og derefter på mig. Jeg gætter på at han var i chok over, at en lille kvinde sku' spise den største burger de har i sortimentet og hendes næsten 2 meter store mand spiste en lille bitte hamburger... det var liiige før jeg blev flov, men også kun lige. Min humor satte ind og jeg fik en lille griner over knægtens ansigts udtryk. Henk sagde bagefter: 'og hele den kæmpeburger forsvandt ind i din lille mund... ' ja, nogen gange har jeg en appetit der ikke er til, at spøge med.
Da jeg idag spurgte Henk om vi ikke sku' cykle en tur efter aftenmaden sagde han blot: "God tur"...
Hahaha, han ville sikre sig, at det ikke blev hver dag i ferien, at han skulle ud og motionere ☺.
SvarSletSjovt nok, så gjorde Frank overhovedet ingen indvendinger, da vi cyklede til Breda i går, selv om jeg da godt er klar over at han nok hellere ville have taget motorcyklen eller bilen ☺.
Tak for dine skønne, skønne strandbilleder, de gjorde godt. Noget af det jeg savner allermest fra DK, ud over selvfølgelig min datter og hendes lille familie, er havet. Vi har altid holdt vore ferier i sommerhuset i Tranum og der er bare ikke noget der klarer hjernen så godt, som en travetur langs med vandkanten.
Jeg fik først konstateret diabetes2 imellem jul og nytår og er endnu i testfasen mht. forskellig medicin. Frank har haft det de sidste 7 år og har ingen problemer med det heller. Vi håber begge en dag at kunne sige farvel til medicinen, men vi får se.
Mht. dit indlæg om udlændinge, åh ja, du har så evig ret både med hensyn til antallet og at man ikke kommer til at træde nogle over tæerne.
En rigtig god ferie til jer.
Det er meget mærkeligt, men der er altså mange diabetikere hernede; i vores bekendtskabskreds (alle inkl.) tror jeg jeg kender mindst 15 der har diabetes 1 eller 2. Derhjemme kender jeg... 1 eller 2. Hvad mon det skyldes?
SvarSletMht vand og strand var der engang en danskgift englænder der sagde at danskere SKAL være i kort køre afstand til hav. Hun mente at det er fordi man alle steder i Danmark ikke er længere væk, end ca 85 km til havet på den ene eller anden side. Lyder logisk. Vi har vel alle haft ferie, skoleudflugter og søndagsture ved havet.
I København er der flere strande man kan gå en fredelig tur på og få hovedet blæst igennem. Det er skønt!