Her i Holland findes der flere hjemmesider med auktioner hvor man byder på alverdens ting. Jeg er vild med det, det er nærmest en slags afhængighed... Henk overvejer at inddrage mit betalingskort så jeg ikke kan blive ved med, at byde og vinde auktionerne... hahaha ;-)
Jeg vandt en hotel auktion! En overnatning i et skovområde i provinsen Gelderland. Jeg bød højest som den sidste med 16 €uro og vandt. Dertil kommer administrations gebyr til websiten og turist skat, det blev ialt knap 30 €uro for 1 hotelværelse til 2 personer.
Jeg havde kigget på hotellets hjemmeside http://www.debosrand.com/ og synes at det så godt nok ud, men man ved jo aldrig. Men da vi ikke havde betalt ret meget kunne vi jo bare gå igen hvis der var snavset og væmmeligt.
Hotellet hedder Bosrand og det betyder skovkant og det lå bogstaveligt i skovkanten! Da vi kom tilbage til hotellet om aftenen efter at have spist i byen Ede blev jeg lidt skræmt over hvor stor og mørk skoven så ud for jeg stod lige ved indgangen til den og kiggede op på træerne...uuuuuuuuuuh!
Hotel Bosrand by night... ;-o
Hotellet viste sig at være godt, rigtigt godt endda. Ikke luksus men bestemt vores 16 euro værd... HAHAHA nej spøg til side, det var pænt, rent og hyggeligt. Med i prisen var en velkomstdrink som vi naturligvis ikke ville gå glip af... så vi satte os ind i baren og drak en øl, der var varmt og hyggeligt og jeg glemte hurtigt mine uhyggelige tanker om den store meget mørke skov!
Dagen efter var planlagt til at vandre i skoven og nyde det, men naturen ville det anderledes for det startede med voldsom regn og en kraftig storm tog til og knækkede grene af træerne, et par stykker faldt ned mens vi stod på parkeringspladsen foran hotellet og pakkede bilen. Så vi besluttede os for at køre hjem istedet for. ÆV! Så dagen blev brugt sammen med børnebørnene og det var en god erstatning for skovtur.
Hvis nogen af læserne får forvildet sig til Holland på bilferie kan jeg godt anbefale hotellet!
Jeg har vundet andre hotelovernatninger, 2 forskellige hoteller oppe nordpå. Dem kan I slet ikke blive fri for at høre om.
Sikke en sjov idé med hotelauktioner! Og det er da en festlig måde at komme ud og opleve steder, man ellers ikke ville se. Men det var synd, at vejret ikke var til en vandretur i skoven. Jeg glæder mig til fortsættelsen om de to andre hoteller!
SvarSletJa, jeg er nærmest afhængig af auktionerne... jeg har ikke SÅ mange laster så det går vel nok ;-)
SletDen ene hotel overnatning skal bruges inden 2 måneder så det var nok ikke så længe før jeg skriver om det.
Ja der ser godt nok mørkt ud.. ;-) og hvor lyder det billigt at I kan få en overnatning for så få penge.
SvarSletJeg kender et par der er noget SÅ heldige med hotel auktionerne; de har vundet overnatninger til kun 4 og 5 euro!! Så kan det vist ikke gøres billigere. Det ene hotel havde endda morgenmad med i prisen!
SletEn smart måde at komme afsted og opleve lidt andet på..Synd at det blev dårligt vejr, men børnebørn er en god erstatning, eller faktisk endnu bedre..;-D
SvarSletDrengene blev helt vilde over at Oma og Opa kom uventet på besøg og deres glæde blev fuldendt for pludselig stod endnu et hold Oma og Opa også foran døren! Selv hunden blev over kåd af alle de spændene gæster og børnenes jubel.
SletHvor går man til sådanne hotelauktioner?
SvarSletSynd med vejret, når I nu lige var ved en skov ... jeg har det ret dårligt med skove om natten, men om dagen elsker jeg dem :-)
Man går ind på www.hotelkamerveiling.nl opretter en profil og kaster sig ellers ud i byderiet. Dog skal man checke ved hver auktion hvor længe 'hotel-bonen' gælder. Nogen gange har man kun 1 måned til at bruge den i, andre gang ½ år eller 1 år.
SletJeg er opvokset på stenbroen og det har aldrig rørt mig at gå hjem gennem København midt om natten, men sæt mig ud i naturen efter mørkets frembrud og jeg får svedige håndflader!