Efterårs skovtur

Det var en mørk og stormfuld aften... nå nej, det var en almindelig hollandsk gråvejrsdag i november, Henk var blevet velsignet med 5 fridage i træk og de sku' da ikke bare sløses væk hjemme i sofaen med TV'et tændt hele dagen, vel! Vejret har været for koldt til gåture på stranden så istedet ville jeg gerne en tur i en lille skov der ligger lige udenfor Delft. Den hedder Hertenkamp og er et af de steder vi ta'r til når vi passer børnebørn, schæferhund m.m. det var iøvrigt også der vi var til bryllup i september. Herten betyder Hjort og dem bor der flere af derude, de er inde bag indhegning men er nærmest håndtamme og kommer løbende når man stiller sig op ved hegnet.
Jeg havde forberedt mig på, at besøge hjortene i et par dage og havde sparet gammelt brød, rester af salatblade, æbler, majroe, blegselleri og rosenkål som de sku' fodres med, det var 2 poser af en vís størrelse. Da vi kom hen til hegnet og viftede med et salatblad kom de allesammen drønende.

Os' mig os' mig!
Og selv storken kom... Henk vil meget nødigt ha' at storke og jeg får øjenkontakt... man ved jo aldrig mener han...

Pludselig spredtes de for alle vinde. Jeg undrede mig noget over hvad det skyldtes indtil Henk udpegede synderen:

Hans Majestæt var ankommet så damerne måtte vige for hans sult. De virkede bange for ham, måske er det geviret der spreder frygt. Der er naturligvis en hakkeorden i dyrenes verden, det er lidt pudsigt at se. Herren tog for sig af retterne og vi kastede samtidigt grøntsager i alle retninger så de andre også kunne hyggeguffe lidt. De bliver fodret af kommunen, alt det løse fra besøgende er bare en sidegevinst.

PUF! Pludselig var der en løs hund som også ville ha' lidt guf, Henk gav den en hundekiks han havde i lommen og så hoppede den op ad ham og slikkede ham i ansigtet, savlede ham på tøjet og satte mudrede pote aftryk på hans tøj flere steder. Ejeren var lidt flov over sin fjollede hund men sagde at det var altså måden at vovsen sagde tak på. Sødt! Det gjorde ikke noget for vi var jo klædt på til skovtur i fugtigt vejr.

Da vi gik videre hørte vi den mærkværdigste lyd; som en rapper der "synger" i den der lidt hårde rytme, jeg tænkte det og Henk sagde det højt: 'Hør, der er en hiphop fugl', så fik vi øje på den: Det var en gås der sad på taget af hjortenes nat-bolig og skrålede løs. Vi grinede højt for det var noget så usædvanligt!

Jeg nyder altid efteråret fordi naturen har iklædt sig de skønneste farver.

Man kan plukke svampe hvis man er modig nok...

Ih, er det ikke bare det perfekte sted at sidde med en kop varm cacao med lidt cognac i, i den ene hånd og en hjemmebagt bolle med smør i den anden hånd?!

Jeg afprøver det lige... jo, det kan sagtens lade sig gøre!

WOW! Knald på farverne.

Sejle op ad åen...

Totalt fyldt op med efterår og hjorte gik vi hjem og besluttede os for at gå i biografen kl 16:00 og se Skyfall og være i hemmelig agent verdenen for en kort stund. Bagefter spurgte jeg Henk om jeg mon er blevet for gammel til at blive hemmelig agent, men han mente at  San Marino måske ku' bruge mig. SUK! Jeg er gift med en komiker.