Jeg har ikke oplevet 2. verdenskrig, min mor var stort barn under besættelsen og min far var var ung soldat så der var endnu ikke tænkt på mig dengang, men mine forældre og historietimerne i skolen har fortalt mig om tiden.
(fotoet er stjålet fra internettet)
Mine forældre har fortalt om at der var mangel på forskellige fødevarer men at de dog aldrig sultede. I Holland var det anderledes. Mine svigerforældre (herefter kaldt ma & pa) har fortalt om tiden der til sidst var noget så hæslig. De boede i Delft som ligger ca 12-15 km fra Rotterdam. (herefter Ro'dam) Da tyskerne besatte Holland forsøgte hollænderne at gøre modstand hvilket selvfølgelig var som hvis en mus vil slås med et kat... Det resulterede i, at de bombede Ro'dam synder og sammen (derfor er de fleste bygninger i Ro'dam ikke ældre end ca. 60 år) og pa fortæller, at de kunne høre bombardementerne og se røgen var Ro'dam helt i Delft. Folk fra Ro'dam flygtede ud af byen og gik mod Delft i en stor flok.Og så var Holland med i krigen, landet ligger jo godt ud for Englands kyst, ligesom Belgien, Frankrig og Norge.
Tyskerne havde arbejdslejre der ikke var helt så slemme som KZ lejrene der var udryddelses lejre, men Henks morfar blev tvunget til en lejr og måtte arbejde for tyskerne alt imens måtte hans hustru kæmpe for, at fodre 3 børn og ellers holde skindet på næsen. Vi har en god ven hvis far var operasanger på et teater i Ro'dam, en aften tog tyskerne ham med efter en forestilling for han sku' nu underholde andet sted. En af hans kollegaer måtte gå hjem til hans hustru og gi' hende beskeden så hun vidste hvorfor hun ikke ville se ham i et par år.
Henks farbror havde den rette alder til at komme i arbejdslejr, tyskerne havde taget alle personsjournaler i kommunen og vidste derfor hvor unge stærke mænd boede så de kom forbi og tog dem med bare så'n uden videre. Det havde farbror ikke lyst til, så han gemte sig i et lille opbevaringsrum om dagen og kom ud om natten. Omtrent ligesom Anne Frank. Han hoppede ned i rummet fra første salen, lemmen i gulvet var under et lille tæppe med et bord ovenpå. Der var en dør til rummet nede i stuen men den var i den højtidelige anledning blevet blændet og faldt godt i med væggen. Der boede han i flere år. Tyskerne kom efter ham flere gange uden at finde ham. En ad gangene nåede han kun lige ned i hullet og de fik i sidste sekund sat tingene på plads inden nazisterne kom bragende ind i huset.
Det sidste år inden befrielsen var der meget småt med mad i Holland, kommunen i Delft (sikkert alle kommuner i landet gjorde det samme) arrangerede suppe til befolkningen, men som ma & pa siger så var det kogt vand med et par grøntsager trukket igennem (trukket gennem 2 gange om søndagen). Der kom en lastbil med store spande med suppe på ladet og så kom familierne med en skål/gryde og fik hvad der passede i str. til lige deres familie. Ingen fik for meget. Engang så pa en af suppespandene falde af vognen og alle omkringstående kastede sig ned for at slikke suppen op så sultne var de.
De sidste måneder var hele samfundet gået istå, der var ingen skolegang, vandet i hanen var mørkebrunt og så videre. Nogen gik så vidt at spise naboens kat/hund eller fange en svane fra en af kanalerne og spise den. Har hørt fra pålidelig kilde at kat smager som kanin... lidt utroligt for alting nyt smager jo ellers som kylling.
Jeg træf en dag en voksen dame der fortalte at hendes mor havde boet i Danmark da hun var barn. Jeg spurgte naturligvis hvorfor osv og fik at vide, at det var efter krigen for der var mange hollandske børn der blev sendt til Danmark for, at blive fedet op. Danmark havde mad...
Skal man se på de kedelige tal så boede der dengang i Holland over dobbelt så mange som i Danmark altså 8.719.000 indbyggere, mod 3.795.000 i Danmark. Ialt mistede Holland 198.800 mod 3.800 i Danmark. Og det er de 198.800 der mindes idag d. 4 maj.
Det var bare et par af beretningerne fra min svigerfamilie, jeg tror alle familier har et eller andet kedeligt at fortælle om de fem mørke år.
Lad mig afslutte alt det triste med en af Henks flabede vitser:
*En tysk turist i Holland spørger en hollænder hvad det er der skal foregå den 4 og 5 maj. Han forklarer at de døde mindes og befrielsen skal fejres.
Tyskeren siger; vi har også en dag hvor vi mindes de døde tyskere. Hollænderen siger: ja det er dem vi fejrer d. 5 maj*
Så idag d. 4. maj vil der være en højtidelighed med kongefamilien som deltagere, 2 minutters stilhed og taler fra forskellige mennesker.
Imorgen d. 5. maj er der fest og farver. Jeg gætter på der vil være orangeklædte mennesker overalt og også blå, hvide og røde. Ligesom til fodbold kampene:
Fikst uden at være prangende...
Det er rystende, hvad der skete under krigen og uhyggeligt at læse, hvad du skriver! Mine forældre har også fortalt mig en hel del, og som lydtekniker i DR har jeg hørt mange udsendelser, hvor folk fortæller. Jeg har netop læst den nye bog 'Wienerbørn', der handler om børnene i Wien, der sultede under og efter de to verdenskrige. Mange blev sendt til Danmark og undgik den visse død.
SvarSletMin onkel og tante havde et 'Wienerbarn' i en længere periode, men tror det var efter krigen, det holdt hårdt i Europa at komme på plads. Har du nogensinde set filmen 'Kære hr Boghandler'? (original titel 84 Charing Cross Road) med Anne Bancroft og Anthony Hopkins. Jeg husker en ting fra filmen; at amerikaneren får sendt en pakke med madvarer til boghandleren i England, den bestiller hun hos et firma i Danmark.
SvarSletJeg skriver blot et par ting som mine svigerforældre har fortalt, men der er mange mange uhyggelige beretninger... uf, det gi'r næsten et gys at tænke på!