torsdag den 19. januar 2012

Alarmer og småkager...

Jeg har lige bagt småkager der er så lækre, at jeg overvejer at sætte alarm på dem så de ikke forsvinder som dug for solen... ;-)
Nå, haha... det var nu ikke det jeg ville fortælle men istedet at vi var i en forretning forleden, så'n en sjov billig tings butik hvor man kan finde sjove ting og almindelige husholdningsting til billige penge, den hedder 'Action'.  Vi fandt ud af at de har kraftige tyveri alarmer, måske fordi mange af deres varer er nemme at smutte ned i lommen eller tasken?! Vi havde ikke købt noget men blot kigget på alle herlighederne og da vi maser gennem køen ved kassen og går ud, ringer alarmen da jeg gik igennem. Jeg stoppede forbavset op og min politi-mand bad mig tømme lommer og afprøve om det ku' være mobiltlf eller bilradioen som jeg gik med i tasken. Det var det ikke. Imens stod hele køen og fulgte interesseret med. Jeg kiggede bekymret ned i tasken for jeg var lidt bange for om en eller anden spøgefugl havde været morsom og lagt en vare i min taske uden at jeg havde set det. Jeg ku' ikke finde noget der ikke var mit. Alskens ting og sager blev afprøvet men intet af det ringede. Kassedamen forbarmede sig over mig og spurgte om jeg havde en ny frakke på? Nej, den var fra sidste år... Jeg tog den af og den blev hevet igen alarmen og om ikke det var frakken! Kassedamen bad mig om, at række hende frakken og hun åbnede en inderlomme jeg aldrig bruger og tog en tyveri alarm ud der var syet ind bag 'ingrediens-mærket'. Hun de-aktiverede den og gav mig - og alle kunderne i køen- en lang forklaring om hvorfor den ringede nu selvom den var gammel... Pænt af hende at hjælpe. Men hold op hvor jeg følte mig åndssvag at stå der og tømme taske, lommer og afklæde mig selv godt rød i hovedet foran en kø der blevet længere og længere og mere og mere interesserede. SUK! Her burde indsættes et billede af en dame med ildrøde kinder...

Idag har jeg bagt kokos småkager med citronglasur, og hold hvor er de lækre!! Henk kom hjem og sendte mig bedårende blikke og sagde, at en af hans kolleger som han arbejder med i disse dage havde spurgt hvad han ville tage med de ku' guffe på. Det var naturligvis drillende ment, men Henk sagde at han ville kigge indsmigrende på sin kone så måske ville jeg bage kokoskager. Det ville jeg da gerne til min yndlingsmand så jeg fandt en opskrift fra Hendes Verden, et gammelt blad (7. feb.2011) min mor havde med da hun kom på besøg sidst, og opskriften er så enkel at det næsten er løgn!
Kokossnitter med citronglasur:
125 g smør, 90 g sukker, 125 g mel, 75 g kokosmel, 1 knsp. hjortetakssalt (jeg brugte natron) 1 knsp. salt.
Citronglasur:
150 g flormelis, 2 spsk citronsaft, 1 spsk fintrevet citronskal.

Dejen: Bland ingredienserne i en skål og rør det sammen til en jævn dej.
Rul dejen ud i 2 lange pølser á ca 30 cm, læg dem på en bageplade. Skær dem i ca 2½ cm brede stykker, og tryk dem flade. De skal lægges med mellemrum da de flader lidt ud.
Bag småkagerne ved 180 grader i ca 10 min. til de ser gyldne og bagte ud. (du skal kunne dufte dem, så er de klar.)
Rør glasuren sammen og fordel den i en stribe midt på kagerne.
MUMS! De er gode!! 

Bladet opskriften er hugget fra har flere gode kokosopskrifter, så måske afprøver jeg dem for kokos er Henks absolutte favorit.

2 kommentarer:

  1. Jeg fik en frakke i julegave, da jeg havde prøvet den og var sikker på den ikke skulle byttes, ville jeg klippe diverse papmærker af, og opdager så en tyverialarm. Jeg gik ind i butikken, med den og kvitteringen. Tyverialarmen blev fjernet med en undskyldning (og en forklaring) til mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det prøvede jeg også for et par år siden med et par bukser. Vi var i USA og var på vej til Canada, jeg købte et par bukser i USA, ville ha' dem på næste dag og opdagede tyveri alarmen der var clipset fast i dem, så dem ku' jeg jo ikke gå med. Så da vi kom tilbage fra Canada for at flyve hjem måtte jeg en tur ind i butikken igen og få alarmen fjernet. Alarmen gik ikke igang da jeg gik ind i forretningen, heller ikke da jeg gik us da jeg havde købt dem i første omgang. Jeg fik ingen forklaring...

      Slet