lørdag den 1. oktober 2011

Efterårs hedebølge...

 

Efter en sommer fuld af regn, storm og kulde virker det nærmest grotesk med solskinsdage og 26 grader.
d. 30 september var det godt lunt her på 13 etage i Delft, så jeg måtte rykke ud på altanen sammen med Jakko og ligge og flyde afklædt og svedende i mange timer.
Pelargonierne  ligner pludselig blomster igen nu da de får sol.

Idag d. 1. Oktober 2011 var der lovet varmt vejr så vi tog til stranden. Først skulle vi bestemme os for hvor vi ville hen, jeg ville som altid se noget nyt så vi prøvede først stranden "Kijkduin", der var overfyldt og ALLE  p-pladser optaget og nogen holdt sågar og ventede på en ledig plads. Så vi kørte igen, det er anden gang det sker for os der, så jeg har endnu ikke set stranden. 
Vi besluttede os for, at køre til Hoek van Holland som vi plejer for ikke at spilde mere tid på kørsel. Det ku' være kønt at have spenderet en varm solskinsdag med, at køre fra strand til strand. 
Vi ankom til Hoek v Holland sammen med en masse andre, men var dog heldige at finde en p-plads meget tæt på stien til klitterne ned til stranden. 
Hold da op hvor vejret var skønt!  Henk sagde mindst 8 gange i løbet af eftermiddagen: 1.oktober! 
Vi var langt fra de eneste der ville ligge i sandet og nyde varmen.
Stranden er efter sigende ca 250 meter bred og 3,5 km lang så der er plads nok til alle. Idag var der flere end jeg husker at have set før. Mon ikke det skyldes den triste sommer vi har haft? Alle vil ha' en smule sol før vejret bliver trist igen.
Der var gang i restauranterne idag. De har bygget nye restauranter, der kan man også leje liggestole og blive betjent. Vi kunne dårligt finde et bord da vi ville have frokost.
Der var også mange der badede.

Nu er vi hjemme igen med fregner og varm hud... Skøn dag!





2 kommentarer:

  1. Åh ja, det er bare så vidunderligt, mon man tør håbe på, at det bliver ved ☺.

    SvarSlet
  2. Bare det gør!! Jeg har nydt det i fulde drag.

    SvarSlet