I disse dage er det mit mantra: 'Skik følge eller land fly, skik følge eller land fly, skik følg...'
Efter næsten 5 år hernede er det endelig gået op for både mig og Henk at der er en kultur forskel jeg har meget svært ved, at leve med og være glad for. Hverken Henk eller jeg havde forstået at der rent faktisk var den forskel. Lad mig forklare: Da vi planlagde bryllup spurgte hans datter om hendes nye kæreste, som hun havde datet i ca. 2-3 uger på det tidspunkt, måtte komme med til brylluppet. Henk lod det være op til mig og jeg sagde nej for jeg regnede med, at det ville gå hurtigt over og så havde vi hans dumme fjæs med på fælles bryllupsbillederne. (Det gik hurtigt over så jeg havde ret og hun var glad for at han ikke figurerede på billederne.) Henks søns svigerforældre inviterede sig selv til brylluppet i Danmark FØR jeg havde mødt dem, jeg spurgte Henk om det var nogle han ville have med og han trak bare på skuldrene og sagde jaah hvorfor ikke. Nå ja så de kom med, de kørte med til Danmark med resten af holdet et par dage før og blev til dagen efter. Så modtog jeg en mail fra Henks tante, at de regnede ikke med at komme men at deres datter der boede i Sverige kom, men det er en overraskelse så sig det ikke til familien. OK... så der blev skrevet et bordkort til hende også....hvad var det lige hun hed?! Da dagen oprendte og vi ankom til rådhuset hvor hele familien stod og ventede på os stod der en fremmed mand, det var den svenske kusines kæreste som de havde glemt at nævne kom med. Ringe til selskabslokalet og give hans navn og bede dem om, at presse ham ind ved bordet.
Da vi havde været gift en måneds tid holdt vi en lille reception i Delft for de af Henks familie og venner (og kollegaer) der ikke var inviteret (eller havde inviteret sig selv) i Danmark. Da selskabet var godt igang så jeg nogle unge jeg ikke huskede jeg var blevet præsenteret for så jeg spurgte Henk hvem det var... øh, han var ikke sikker men mente at de var blevet inviteret af øh... ja hvem var det nu lige... (det var vistnok datterens venner... vistnok).
Du har gættet det?! At hollændere inviterer sig selv eller andre til gæstebud... Henk har fra starten sagt at det ikke passede at sådan gjorde de ikke, men nu er det altså sket SÅ mange gange for os, at han har måtte indse at det er rigtigt og idag gav han mig ret at det var en kultur forskel. Han bryder sig vist ikke om det.
Vi havde inviteret 3 mennesker til middag. Stegen var i ovnen da jeg blev ringet op af den ene: " Er det iorden at jeg medbringer 2 andre?" ØH... jeg skal lige regne på om der er mad nok... jeg ringer tilbage. Henk sagde bare nåh... vi har vel et eller andet i fryseren, så en svinemørbrad blev hevet ud af fryseren og jeg ringede tilbage, at der var mad nok til 2 mere.
En anden gang havde en af mine veninder hørt fra en inviteret gæst at vi lavede middag til flere, og da hendes mand var på forretningsrejse ringede hun og spurgte om der var plads til en til...
Personligt synes jeg det er tæer-krummende pinligt at de kan finde på det... jeg er afgjort ikke vant til den slags og bryder mig så afgjort ikke om det. Jeg vil helst have lov til selv, at bestemme hvem der skal komme til middag og hvornår de skal komme.
På lørdag skal vi have gæstebud og min svigermor har inviteret sit barnebarn som vi med vilje ikke har inviteret med...Og så var det at Henk måtte indrømme at det da vist var almindeligt hernede. Og så var det at han måtte fortælle sin mor og niece at der var udsolgt på alle pladser på lørdag. Og så er det at jeg føler mig smålig over at jeg ikke kan ta' det. Jeg føler mig ugæstfri. Og så er det at jeg gentager Skik følge eller land fly. Skik følge eller land fly...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar