mandag den 19. marts 2012

Delfshaven i Rotterdam

Kender I det at man en sjælden gang ser et sted som man bare forelsker sig hovedkulds i?! Det er ikke så tit det sker for mig men det gjorde det i lørdags. Vi var taget til Rotterdam i forskellige hyggelige ærinder da jeg så et skilt til den 'historiske Delfshaven'. Jeg foreslog at vi skulle smutte forbi og se den så det gjorde vi. Det viste sig at jeg havde været der for et par år siden blot i udkanten og ikke nede i selve den historiske del. Hold da op, jeg forelskede mig på stedet!! Jeg kan ikke sige hvad det var der fik mit blod til at strømme hurtigere gennem årene, men der var en fantastisk hyggelig stemning og hjemlig følelse.

http://www.cityguiderotterdam.com/things-to-do/sights/delfshaven-rotterdam/

Henk fortalte at i gamle dage var dette havnen for Delft, skibene kom ind med varer fra nær og fjern og blev lastet over på mindre skibe der sejlede det til Delft.  Mig bekendt kan man stadig sejle til Delft.

Gråvejr og ikke særligt idyllisk. Den første gang jeg var der, var jeg på den anden side af de der nybyggede huse og så på møllen. Det er mindre skønt der...
Ser man den anden vej bliver det straks mere interessant, med gammel bro og gamle huse. Hollandske huse er noget interessante at se på med alle deres krummelurer og udskæringer m.m.

Her er vi på den anden side af kanalen nede i den anden ende.
Gavlen af huset. Jeg kan ikke se hvad der står, men jeg synes det var en interessant detalje på huset.

 Et lille bryggeri og restaurant som vi planlægger at besøge for, at smage på deres eget bryg.
www.pelgrimbier.nl
 
Nu da jeg sidder og ser på billederne ser jeg, at der er et hus til salg!! Måske sku' man se hvad det koster...
 Et par påskeliljer på vejen hen til motorvejen...Kantblomsterne var i sidste uge farvestrålende krokus, Henk siger at synet tog vejret fra ham så skønt var det! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar