tirsdag den 28. juni 2011

Ferie og tordenvejr

Det har været HEDT de sidste par dage, så slemt så hverken Jakko eller jeg kunne holde ud, at sidde på altanen. Jakko plejer at snikkesnakke og tage bad når han bliver slæbt med ud på altanen men idag sad han bare helt stille på pinden og så betuttet ud, så ind igen med ham.



 Vores lille altan

Imorges vågnede jeg til et voldsomt tordenvejr, jeg måtte op og stå i altan døren og nyde lynene og der var mange. Det bliver lidt mere alternativt når uvejret er lige op over for så er skraldene meget høje. Jeg vækkede Henk for, at han også ku' nyde det, han sagde med søvndrukken stemme: 'Nu står alle belgiere i vinduet og smiler for de tror, at de bliver fotograferet'... selv i søvnig tilstand er han pjattet.

Vi rejser til Italien på torsdag, altså i overmorgen... jubiii... vi kører derned og overnatter 2 gange undervejs for at nyde livet mest muligt.
Idag fik Henk sin yndlingskage med på arbejdet for det er sidste dag inden ferien. Den tradition har de ikke her, men jeg forsøger at vænne Henks kollegaer til det så de kan bestille feriekager hos mig... hahaha. Henks yndlingskage er en kokoskage med kokoscreme, den er lige sød nok til mig, men han er vild med den. En dag vil jeg bage den til hans forældre for hans far er ligeså fjollet med kokos som Henk er. Der er noget skønt ved, at bage en kage til folk der falder i svime over den!!
Kagerne på billedet er feriekager jeg engang havde med på arbejde inden en ferie, det var i januar måned så det var for, at vise kollegaerne at jeg sku' på ferie og de sku' bygge snemænd... haha! De elskede dem heldigvis!