tirsdag den 1. april 2014

Sommeren i år faldt d. 31-3-2014...

I går var det fantastisk vejr! Varmt og solrigt. Vi pumpede cyklerne, som har stået i hi hele vinteren, og drog afsted med madkurven i cykeltaskerne.
Pyh, jeg havde naturligvis for meget tøj på; jeg kan ikke vænne mig til at jeg bor i et lidt lunere klima, hvor vinden ikke altid er iskold.
Naturen viste sig fra sin bedste forårs side...forår med et strejf af sommer!
Tænk at bo der! Men måske bliver det også hverdag...

Dyrebørn... ÆLSKER små nye ællinger. 9 af slagsen. En af dem kom på afveje og blev hentet tilbage af farmand!
Og lam! Nåååårh hvor er de søde. Henk snakkede om at grille da han så dem...

Vejret indbød til lidt sejlads...

Holland er spækket med sjove indslag. Her 5 høje stole så man kan sidde og nyde udsigten 3½ meter oppe i luften. Smart!

Vi ville krydse en Å, i stedet for en bro skulle man sejle med en lille håndtrukken "færge". Her er Henk ved at trække den over til os ved, at dreje på håndtaget så kæden kører ind i huset og "færgen" bliver trukket over. Sjovt!!
Vi skiftedes til både at hente "færgen" og sejle den. Det var lidt hårdt for armmusklerne, men sjovt. Vi var 5 cyklister på den, men der var nu plads til flere.

"Den rejsende" eller noget i den retning. Jeg undrer mig over hvad han laver lige der... havde figuren ikke passet bedre ved en togstation?

Gamle møller er overalt.

Det var en pragtfuld dag! Kaffe med æbletærte på en bænk ved et vandhul mens vi kiggede på ænder. Henk så en skildpadde der levede der. jeg nåede ikke at se den :-(
Frokost på en bænk mellem et par marker.
Da vi kom hjem efter 15-20 km cykeltur, satte jeg mig på sofaen...aaah... ups! Hvor blev den time af...har jeg mon sovet?!
Om aftenen slæbte vi den elektriske stegepande ud på altanen og spiste derude. Det var herligt!
Min største frygt er, at sommeren faldt d.31 marts i år...  vi får se...

8 kommentarer:

  1. Hold da op en skøn dag I har haft, jeg er helt vild med jeres lille hånddrevne færge.. Det er en smart og billig løsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god dag!! Jeg var/er også meget betaget af den lille færge. Tror snart vi skal ud til den igen!

      Slet
  2. Sikke mange dejlige billeder du viser. Der er så meget forårsstemning i dem :-) Det må være dejligt at bo et lidt lunere sted! Men herhjemme har marts nu vist sig fra en ret fantastisk side med vejr der nærmest har mindet om majvejr mange dage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber ikke det regner resten af sommeren... sagde hun pessimistisk 8-/
      I dag har vi haft 21 grader og grillede på altanen.

      Slet
  3. Det lyder som den dejligste dag med sommervejr, god motion og spændende oplevelser - og sikke nogle smukke billeder. Vi har haft en lun marts, men jeg har endnu ikke set ællinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også tidligt med ællinger, men de så fine ud og blev passet godt på af far og mor.
      Vi så også gedekid, ved ikke lige om de har sæson...

      Slet
  4. En dejlig tur med mange gode oplevelser. Jeg holder meget af cykelture, der kan man nå at se alt det man kører forbi, eller man kan hurtigt hoppe af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i. Hvis vejret ellers tillader det tror jeg også vi vil dyrke det igen i år.

      Slet