søndag den 4. december 2011

Sygevisit med taske...

Henks niece er blevet opereret for 1½ uges tid siden og vi tog på sygebesøg med en lille taske som gave til hende. Hun elsker design dit og dat og har til overflod af design-look-a-like-ting, så jeg besluttede mig for at hun da skulle have en design-look-a-like kage fra os.
Nu er jeg ikke så kendt med design tasker så det blev min egen version af en taske.
Det er en lidt tæt kage, så'n lidt pundkage/sandkage agtig, som jeg skar til og smurte med smørcreme for at få marcipanen til, at hænge fast og desuden smager det godt. Hjerterne er også marcipan, håndremmen er jordbær snørebånd og låsen er en lille sukkerkugle. Jeg synes selv den er nuttet, men ikke nogen perfekt kagetaske, har bestemt set bedre. Men da vi afleverede den troede tøsebarnet at det VAR en taske og forsøgte at mase remmen op på skulderen!!  Henk sad med ryggen til men kender vel sin niece godt, så han spurgte om hun kunne se hvad det var? 'Ja, det er en taske', så Henk sagde til hende: 'Det er en kage'... ÅÅH...
Vi andre grinede lidt af hende. Hun er vældig glad for sin "taske", den er ikke spist endnu for alle skulle se den idag til søndags-suppen.
Jeg sagde til hende at hun skal spise den før den bliver gammel og kedelig, så jeg tror den bliver spist imorgen og måske sku' man svinge forbi og få en smagsprøve...

5 kommentarer:

  1. Nej, hvor er den skøn! Fantastisk ide!
    Godt, at du fik computerproblemerne løst uden at skulle have den store pengepung op af lommen. Da jeg læste dit indlæg, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt, idet vi har været omkring jobs, hvor der tilladt at være iført morgenhår og sutsko og når jeg så ser bagerist og fryseelementer samtidig, så må det være et skønt billede ☺. Undskyld!
    Maj-Britt, en skøn dag til dig. Vi har sol, hvordan ser det ud hos jer? I går cyklede jeg til Dongen for at handle, alt gik forrygende dertil, men jeg nåede ikke over 2 km/t på hjemvejen, der foregik i 1. gear ☺.

    SvarSlet
  2. Hej Annette,
    Vores computer problemer er om muligt værre nu! Jeg lånte en bærbar af chefen,-en anden end den første han kom med, det var en Apple og den var for besværlig,nå men den anden brændte samme 3. gang jeg tændte for den og han havde lige fået den repareret... Vores stationære kører langsomt og er irriterende, det trådløse dur ikke mere osv osv... det er ondt når man er afhængig af skidtet. Jeg tror vi kommer til at hive tegnedrengen op af lommen og hoste op med en ny computer en gang for alle. SUK!
    Du har ganske ret i, at det er et komisk syn med rist og fryseblokke! :-)
    Mht vejret har det været ganske skrækkeligt, nok fordi vi bor på 13. sal; det ruskede i huset som jo SKAL bevæge sig men det er en lidt mystisk fornemmelse når man sidder i det! Altan rækværket rystede! Vinden peb og hylede i alle sprækker. Vi har ventilation i vinduerne som åbenbart ikke lukker 100% så der var koncert for alle pengene. Du er meget modig at du cykler i det vejr, det lignede bestemt en umulig opgave!

    SvarSlet
  3. Du godeste! Det er ikke særlig sjovt, at have den slags problemer og især ikke da du er afhængig af en computer rent arbejdsmæssigt.

    Jeg kan godt forestille mig, at der har været sus i alle hjørner hos jer under stormen. Vi kunne mærke og høre det, men ikke meget, idet vi bor på første. Jeg kan godt garantere dig, at jeg var drønstolt af mig selv over, at jeg i det hele taget nåede hjem (uden at skulle trave med cyklen). Men heldigvis lykkedes det.

    SvarSlet
  4. Jeg kom til dig via Annette, og har læst nogle af dine indlæg, og glæder mig til at følge.
    Jeg håber niecen har fået spist kagen nu :-)

    SvarSlet
  5. Hej Pia,

    velkommen!
    Ja, kagen er spist med velbehag, men jeg tror hun måske hellere ville ha' haft en rigtig taske... ;-)

    SvarSlet