Hvad er jeg så? Forvirret!
Jeg var på besøg i København hos min mor i 9 dage. Jeg havde glædet mig til, at komme 'hjem' og så viste det sig at det alligevel ikke var 'hjem'; jeg følte mig udenfor på en eller anden uforklarlig måde. Jeg undrede mig over forandringerne i byen/landet og følte mig forkert.
Jeg så nu med undren på det hele og var forvirret over mine følelser. Følte jeg sku' forsvare og forklare Holland og det gad jeg egentligt ikke.
Når al min selvmedlidenhed er ovre kan jeg gå videre og fortælle at jeg besøgte min niece, Miriam, hun er noget så kreativ. Hun er flyttet hjemmefra for noget tid siden og har brugt meget energi på, at indrette sin lejlighed og den er blevet fantastisk. Meget inspirerende! Jeg blev klar over, at NU skal der indrettes hjemme hos os så man kan se at Mai-Britt bor der! Jeg gik på indkøb i København og købte et par småting der ku' være i kufferten og satte det fluks på plads da jeg kom hjem og aftvang Henk et 'Det er da pænt'... ;-) Nu er det aftalt at vi skal male og gøre ved, eller måske flytte.......... ja du læste rigtigt!! Henk kan flyttes fra Delft!! Så de sidste par dage er gået med, at lede efter en bolig i Rotterdams omegn, det skal være ligeså godt eller bedre end det vi har og til samme pris eller billigere. Jeg har opdaget at Delft er ret dyr, så det burde altså være muligt. Lad os nu se hvad det ender med. Måske er alt mit fjolleri et udslag af min overgangsalder og jeg burde klappe hesten til alt er faldet til ro igen... Men lige nu hygger jeg mig med, at læse boligannoncer. Jeg har i mange tilfælde frydet mig over, at vores lejlighed er så god som den er... og måske bliver vi her... ret spændene, ikk'?! Det bliver svært at slå denne udsigt:
Selv på en trist efterårsdag er udsigten god.
Og solnedgangene er fantastiske:
Måske har jeg brug for terapi mere end at flytte?! HAHAHA...
Kageterapi?
Mai-Britt, du kan tro, at jeg kan nikke genkendende til indledningen i dit indlæg. Det er et emne, som jeg ofte snakker med en dansk veninde om. Jeg lærte hende at kende her i NL, men hun flyttede sammen med sin hollandske mand og barn tilbage til DK for 4 - 5 år siden. Man hører fra ikke rigtig til nogle steder, når man først er draget væk fra Dannevang og i henhold til min veninde, så er situationen den samme, hvis man flytter tilbage til DK.
SvarSletHollændere er vi ikke og bliver det nok heller aldrig, men "rigtige" danskere er vi heller ikke længere. Det er noget, som jeg ikke havde gjort mig tanker om inden jeg drog væk fra Danevang. Men lige præcis sarkasmen, ironien og det indforståede....for søren da, hvor kan jeg godt savne det ind i mellem.
Det er vildt spændende, hvad alle dine overvejelser munder ud i. Jeg vil bestemt heller ikke have noget imod at komme væk fra Noord Brabant, men hvis det engang lykkes, så bliver det nok først om ca. 5 år.
Det bliver da svært, at skulle sige farvel til den skønne, skønne udsigt....waaaauw!
Ja udsigten er forrygende, og lejligheden er god og billig. Det er bare mig der er rastløs. Godt at høre jeg ikke er den eneste der føler mig rodløs og savner at 'høre til'. En amerikaner her i byen fortalte mig at hun nu føler hun har sat begge fødder her, før havde hun en hvert sted.Hun har boet her ca 5 år. Jeg tror det er det jeg skal forsøge på. Lige nu aner jeg bare ikke hvordan. Jeg tror jeg skal gøre alvor ud af at søge et job. Har set noget i Utrecht, det er bare meget langt fra hjemmet synes jeg... over en time med toget. Men jeg kan da altid søge og så træffe beslutningen derefter. Se her:
SvarSlethttp://www.uitzendbureau.nl/vacature/3944871-wanted-native-speakers-for-different-customer-service-positions-in-utrecht-good-salary-and-working-hours