Hundeprutter

Jeg advarer med det samme om, at dette blogindlæg er lettere latrinært.

Vi har Mosto idag. Vi besluttede at vi ville ta' ham med en tur i skoven og fodre hjortene, så Mosto blev proppet ind på bagsædet af bilen hvilken han hader så der lød piv-piv-piv fra bagsædet. Pludselig kom der en anden lyd, en af den slags man bare ikke vil høre når man sidder inde i bilen og det er iskoldt udenfor: 'pruuuuuuuuut'... Jeg så strengt på Henk og spurgte 'Var det dig?', han benægtede. Vi så på hinanden mens stanken af en fæl hundeprut bredte sig i bilen. Henk fik ruderne i begge sider ned så hurtigt som muligt, mens jeg holdt mig for næsen og havde tårer i øjnene og begyndende kvalme. "FØJ Mosto... det må du ikke"... hvorfor jeg overhovedet ulejliger mig med at sige den slags til en hund ved jeg ikke!
Da vi nåede skoven var vi begge to noget blå i hovederne af kulde.
Vi gik den sædvanlige rute og fodrede hjortene. Mosto står fastspændt ved en bænk mens vi fodrer, for hjortene er bange for ham. Da vi var tilbage ved Mosto lugtede jeg igen noget jeg helst ikke vil ha' i næsen, vi var ganske vist udenfor i frisk luft men det var slemt alligevel. Den historie gentog sig flere gange mens vi gik videre rundt i skoven... jeg gætter på jeg kender årsagen til skovdød og syreregn m.m. nu.

Da vi havde trasket rundt og luftet hund som luftede ud... gik vi ind på McDonalds der ligger ved skoven. Vi er nødt til, at sidde udenfor med hund og idag ville det da også ha' været direkte ondskabsfuldt overfor de andre kunder at ha' Mosto med ind i restauranten; Bedst som jeg sad den sidste bid chokolademuffin i munden og en lille sjat kaffe i koppen til, at skylle det ned med bredte den nu alt for velkendte stank sig igen.
"Mosto dit møgsvin  - tyske schweinehund!" ...kær hund har mange navne, eller hvordan det nu er...

Jeg glæder mig til Mosto skal hjem igen om lidt...



Jeg beklager den forringede billedkvalitet; billederne er lidt tågede men det må altså være Mostos skyld!