torsdag den 6. december 2012

Vejrradaren Mai-Britt

Jeg vågnede i nat og kunne mærke at det sneede, da jeg stod op imorges og så at det var rigtigt overvejede jeg at skifte karriere og istedet for husmor blive vejrstation i Delft og sælge mine vejrfornemmelser til TV stationerne.  Mai-Britts fornemmelser for sne... :-D
Hernede er de ikke så vant til sne der lægger sig, så der er sandsynligvis kaos på motorvejene her til morgen fordi der ligger ½ cm sne. Du tror jeg laver sjov...bare det dog var så vel (indsæt himmelvendte øjne her).
Nej, det eneste sne jeg ku' se da jeg stod op var på hustagene, træerne og de parkerede biler, da solen skinner vil jeg tro det er smeltet inden frokosttid.
Billedet er fra en anden gang der faldt sne i Delft. Jeg fandt fotoet på internettet. Det er et gammelt billede for træet til højre i billedet er fældet for en del år siden. Det var førhen en tradition at brudepar fra Delft tog derhen og blev fotograferet under træet, men så gik der en eller anden sygdom i træet så de blev nødt til at fælde det. Jeg fandt at der var en del symbolik i det med tanke på skilsmisse statistikkerne.
Idag er det markedsdag i Delft, jeg har tænkt mig at købe et kæmpe Amaryllis løg og sætte i vindueskarmen som 'medicin' i de mørke måneder. Vejret har været noget så dødssygt med tåge og regn at jeg er ved at skrige. Så ½ cm sne og lidt sol er yderst velkommen!

8 kommentarer:

  1. Et smukt billede, synd at træet måtte lade livet. Lidt sol og sne er bedre end tåge og gråvejr..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret skifter hurtigere end hurtigt her... hele eftermiddagen regnede det og var gråt og surt :-( Har heldigvis fået besøg fra Danmark idag.

      Slet
  2. Skal vi kalde dig frk. Smilla fremover? ;-)
    Det er det samme i England: der går de også nærmest totalt i stå, hvis der falder fem fnug ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Smilla er da et sødt navn... :-)
      Hvert år si'r jeg spidst: 'Hvad mon de gør i Østrig eller nord Skandinavien' og jeg glemmer naturligvis heller ikke at fortælle dem, at i Danmark er det lovpligtigt at komme 4-5 timer på glatbane når man tager kørekort og det ku' de lære noget af! Jeg bli'r nok snart deporteret!

      Slet
  3. Selvfølgelig skal du være vejr-kvinde. Du kan sikkert gøre det lige så godt som meteorologerne ;-)Smukt vinterbillede fra Delft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg bli'r lidt ældre og får vand i knæene m.m. kan jeg med sikkerhed forudsige vejret sikrere end meteorologerne! Man kan da ligeså godt tjene penge på sine elendigheder, ikk'?! ;-)

      Slet
  4. Du ville sikkert nyde vores danske winter wonderland, Mai-Britt. Vi fik 15 cm sne i nat ud over al den sne, der faldt i går, men trafikken kører fint. Sikke et smukt billede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sne, kulde og høj sol er en vinter lige for mig... det her sjap, snask og deprimerende gråvejr er nedbrydende for krop og sjæl! ÆV!
      Jeg fik købt min enorme Amaryllis og glæder mig til, at den blomstrer!

      Slet