mandag den 14. juli 2014

Hvad sker der...

med tiden? Den flyver af sted med ingenting... og så alligevel en hel masse.  Det er ganske forfærdeligt længe siden jeg har været på besøg på Blogland. Det er en skam, for der er masser af god læsning!
Vores altan er særlig hyggelig i år med både krydderurter, tomatplante og en jordbærplante der har givet mig et par jordbær næsten dagligt. Ja jordbæravler bliver jeg nok ikke i år, men det har været lækkert at futte ud på altanen om morgenen og plukke et par jordbær til, at starte dagen på.
 
Udover at spise på altanen og nyde den, selvom den er meget lille, så har vi været på flere ture ud i det blå og har planlagt et par ture mere i nær fremtid. Desværre kan jeg simpelthen ikke finde ud af,    at få mine fotos fra kameraet til at blive på computeren når jeg har lagt dem ind... jeg trænger til et pc kursus for blondiner, tror jeg...  ;-) ... så I må tro mig på mit ord når jeg fortæller jeg har været rundt i landet og i Belgien.
            
Henks gode idé om, at tage DNA prøve med det samme i retsbygningen efter dommen er afsagt blev, som tidligere fortalt, sendt til konkurrencen i Politiet om den bedste idé. Og han vandt! Så vi blev 1000 € rigere plus et par andre gaver. Blomsterbuddene har også været på besøg et par gange med utroligt flotte buketter! Udover det kan man så håbe på, at der også kommer en eller anden form for forfremmelse eller andet spændene i kølvandet på dette. 
Her er det en af de øverste chefer i Rotterdams Politi der stemmer for Henks idé! Godt gået Henk...

I sidste uge mødtes jeg med AnnetteudiHolland i Haag til lidt sightseeing, shopping, kaffe, frokost og meget andet hyggeligt af samme skuffe. Hold da op hvor vi gik meget. Se de gode billeder på hendes blog. Haag er en hyggelig by. Det er lidt sjovt for officielt er det Amsterdam der er hovedstaden i Nederlandene, men det er i Haag at regeringen sidder, kongefamilien bor, alle ambassaderne er og meget andet i samme stil, der ellers hører hjemme i hovedstaden.

Nu er der kun 6 uger til ferien.... Nedtælling!